Kendte24. februar 2019

Stemmerne afsløret: Leonora var IKKE seernes favorit

Leonora Colmor Jepsen vandt i går aftes Dansk Melodi Grand Prix, men hun var ikke den, som seerne gerne ville sende til Israel

Stod det til seerne, skulle det ikke have været Leonora Colmor Jepsen, der i går kunne hæve trofæet i vejret ved Dansk Melodi Grand Prix.

Det skulle derimod have været sang nummer 7 med Julie og Nina, der skulle være løbet med sejren. I sidste ende var det juryens stemmer, der gav Leonora sejren. Det skriver DR.dk.

TV-seerne og juryen har hver 50% af stemmerne i finalen i Dansk Melodi Grand Prix, og der gav seerne altså flest stemmer til sangen "League of Light", der blev fremført på både dansk og grønlandsk.

Hos juryen så det dog helt anderledes ud. Der var sang nummer syv nemlig den sang, der fik færrest point.

Juryen havde derimod Leonora som deres klare favorit, da der blev givet point i finalerunden.

Herunder kan du se, hvordan stemmefordelingen var i finalen.

Stemmefordeling i finalen

Tv-seerne og fagjuryen har hver 50 procent af stemmerne. I finalen stemte de to grupper som følger:
Sang nr. 5: Sigmund 'Say My Name'. Juryen: 14 procent. Seerne: 9 procent. I alt: 23 procent. Sang nr. 7: Julie & Nina 'League of Light'. Juryen: 12 procent. Seerne: 23 procent: I alt: 35 procent. Sang nr. 9: Leonora 'Love Is Forever'. Juryen: 24 procent. Seerne: 18 procent. I alt: 42 procent. Kilde: DR.DK

På SE og HØR's Facebook-side var det da også tydeligt, at seerne hellere havde set, at det var Julie og Nina, der var løbet med sejren.

Her blev kommentarfeltet nemlig oversvømmet med læsere, der mente, at det var den forkerte vinder, der var blevet udråbt.

Leonora Colmor Jepsen, der altså endte med at tage sejren ved årets Grand Prix, er født og opvokset i Hellerup nord for København. Her bor hun stadig.

Inden hun kastede sig over musikken, skøjtede hun på eliteniveau. Hun har vundet tre titler som Junior Danmarksmester, og hun har deltaget i både nordiske mesterskaber og VM for juniorer.

De seneste par år har hun arbejdet som skøjtetræner og koreograf, og så har hun fuldt fokus på musikken, der også er en af hendes store passioner.

Til maj, når hun skal forsvare de danske farver ved Eurovision Song Contest, regner hun med, at hun endnu en gang har den store stol med på scenen.

Sponsoreret indhold