Kendte14. november 2021

Spillerne hylder Lars Høgh i svær tid med kræft

Kasper Schmeichel roser Lars Høgh for det venskab og samarbejde, de har haft gennem årene på landsholdet.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/fodbold_5.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Det gav de danske landsholdsspillere et boost, at Lars Høgh besøgte landsholdslejren i Helsingør inden afrejsen til Skotland.

Lars Høgh, der er hårdt ramt af alvorlig kræftsygdom, hilste også på spillerne i Parken i forbindelse med fredagens kamp mod Færøerne.

Målmand Kasper Schmeichel satte søndag aften ord på, hvad det betød, at Lars Høgh, som har været målmandstræner i mange år på landsholdet, besøgte holdet.

- Det betød utroligt meget. Lars er, som mange ved, ikke kun en kæmpestor del af mit fodboldliv, men også mit personlige liv. Når han ikke er her, er samlingerne anderledes for mig.

- Det er en mand, som jeg bruger rigtig meget tid med - specielt når vi er samlet her. Det er helt sikkert en ting, jeg mærker meget.

- Det, at han kom til kampen i fredags, og at han besøgte os i lejren lørdag, var et kæmpe boost for alle, siger Schmeichel.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/hoegh_2.jpg
 (Foto: Lars H. Laursen)

I går kom det frem, at Lars Høgh kun har få måneder tilbage at leve i. Foto: Lars H. Laursen

Flere andre spillere har også ytret sig i rosende vendinger om Lars Høgh i de seneste dage.

Midtbanespilleren Thomas Delaney mener, at Lars Høghs fremskredne kræftsygdom påvirker spillerne.

- Lars er jo en grundpille i vores fundament. Et samlingspunkt for rigtig mange af os spillere. Han er en stjerne for os.

- Det har været en hård omgang i 2021 med Lars' kræftforløb. Så er det gået godt, så er det gået mindre godt. Det er hårdt at se Lars kæmpe så hårdt med det.

- Han er et af de mest kærlige og oprigtige mennesker, jeg kender. Der er ikke noget pis med Lars. Han er oprigtig i sin interesse i dit velbefindende, siger Delaney.

Andreas Cornelius husker Lars Høgh, lige fra angriberen selv fik debut på landsholdet i 2012.

- Jeg har kendt ham i mange år efterhånden. Han er en af dem, som er kulturbærer her på landsholdet. Han tager sig af alle, som er med.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Lars Høgh og Josefine Høgh
Mens Lars Høgh, 62, kæmper en indædt kamp mod kræften, spirer et nyt liv i 32-årige Josefine Høghs mave.
 (Foto: Mikael Rieck)

Mens Lars Høgh, 62, kæmper en indædt kamp mod kræften, spirer et nyt liv i 32-årige Josefine Høghs mave. Foto: Mikael Rieck

- Man får virkelig et tæt forhold til ham, fordi han også giver noget af sig selv. Det er sgu hårdt at se ham med den sygdom, siger Cornelius.

Danmark skal i årets sidste landskamp møde Skotland på udebane mandag aften.

Sponsoreret indhold