Speedwaylegendernes utrolige liv: Vi ruller videre

Jeg har jo flest titler, lyder det lynhurtigt fra Hans Nielsen, men Erik Gundersen bider rapt igen:

– Du havde så også ti år mere at vinde dem i ...

Før den gamle mester Ole Olsen blander sig med trumfen:

– Jeg har sgu også leveret varen.

Alderen siger 59, 59 og 72 år for henholdsvis Hans Nielsen, Erik Gundersen og Ole Olsen, men selv om de stejlende speedwaymaskiner for længst er kørt i ryttergården, kan de pensionerede slaggestjerner stadig ikke enes om, hvem der i virkeligheden var den bedste.

​Artiklen fortsætter under billedet ...

De tre legender er godt tilfredse med filmen ”Legendernes fald”, som får landsdækkende premiere torsdag. – Den er ægte og hudærlig, lyder det fra Erik Gundersen. (Foto: Peter Grosen)

SE og HØR møder det jyske trekløver på udebane i København til en snak om de gode gamle dage, hvor danskerne samlet vandt det individuelle VM i speedway ti gange, og hele Danmark fulgte med i stjernernes liv.

15 fadbamser

– Det var rigtig stort dengang. Vi kom ude fra 7. kartoffelrække, men blev profileret gennem pressen for vores titler og indbyrdes opgør, fortæller den tredobbelte verdensmester Erik Gundersen, som så brat måtte stoppe karrieren efter sin uhyggelige ulykke i 1989, hvor han brækkede nakken.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Kongen og hans efterfølgere, dengang verdensmesterskaberne rullede ind på stribe. (Foto: Tonny Bjerregaard)

Selv om speedway i dag må vige for fodbold og håndbold, var det anderledes stort i 70’erne og 80’erne, og alle fulgte med i ræset på Danmarks Radio.

– Jeg skulle ud at have en øl i København, og pludselig stod der 15 bajere oppe på bardisken, fordi alle ville give omgang. Det var jo fantastisk. Men det var også skræmmende nogle gange med de menneskemængder, vi mødte rundtomkring i landet, siger Ole Olsen.

Artiklen fortsætter under billederne ...

Det var fedt at være sportsstjerne i 80’erne … (Foto: Aller Media)

… Her har SE og HØR sørget for strippere til Erik Gundersens polterabend i 1986. (Foto: Aller Media)

Fejden fyldte godt

Populariteten skyldes i første omgang Ole Olsen, som efter karrieren blev landstræner for både Hans Nielsen og Erik Gundersen, mens sidstnævnte allerede var under mesterens vinger, hvilket gav store spændinger omkring datidens landshold.

​Artiklen fortsætter under billedet ...

Det var mig, der startede det hele! Før Ole Olsen blev verdensmester første gang i 1971, var det ikke meget, danskerne kendte til speedway. (Foto: Peter Grosen)

– Stridsøksen er begravet. Men jeg mener stadig, det var helt forkert at hjælpe en enkelt person, når man er landstræner for hele holdet. Jeg kan godt tilgive, og vi kan godt snakke sammen, lyder det fra Hans Nielsen, som er enig med sine motorkollegaer i, at netop rivaliseringen var en del af spændingen i 80’erne.

– Fjendskabet var med til at bygge historien op. Rivaliseringen fik det bedste ud af Hans og mig, og det fik pressen fortalt. Vi ville for alt i verden slå hinanden. Vi var de bedste i verden på det tidspunkt. Jeg ville gøre det hele om igen, siger Erik Gundersen om de gode gamle dage.

​Artiklen fortsætter under billedet ...

Hør lige efter her! Erik Gundersen prøver at få et ord indført, mens Hans Nielsen og Ole Olsen diskuterer gamle dage. (Foto: Peter Grosen)

Tunet elscooter

Alle tre verdensmestre arbejder i dag stadig med speedwaysporten. Ole Olsen som banebygger, Hans Nielsen er landstræner, og Erik Gundersen talentudvikler.

Sidstnævnte døjer stadig med efterveer fra ulykken, der skete for 30 år siden. Højre arm dur ikke, hans højre ben er ikke alt for godt, og Gundersen går kun korte distancer.

Handicappet har dog ikke sænket esbjergenserens appetit på fart, for selv om man sidder i kørestol, er det stadig fedt at kunne give bundgas.

– Jeg har fået chippet min elektriske miniscooter, så der er god acceleration i den. Jeg kører lidt om kap med de gamle hjemme i Tjæreborg, og jeg kan slå dem nu. Så der er stadig lidt speedway over det. De gamle får baghjul, lyder det med et smil fra den uheldige helt.