Solomor Julie Steincke: Derfor er hun ikke på Tinder

Det var ikke fantasierne, der mangler hos 45-årige Julie Steincke. Det var modet, der svigtede, da Elisa Lykke i sin tid spurgte skuespilleren, om hun ville skrive en sexfantasi til den frække samling, som netop er udkommet i fysisk form. 

- I have a dirty mind, men jeg tør fandeme ikke dele den. Jeg synes Elisa og de andre, som har skrevet, er så modige. For selv om man ikke ved, hvilken historie de forskellige har skrevet, står deres navn stadig på omslaget. Hvis jeg kunne være helt anonym, så havde jeg gjort det. For tænk, hvis folk tror, den mest dirty historie er min, hvilket det sikkert ville være, sagde Julie Steincke og klukkede.

Skuespilleren afslørede i samme ombæring, at der er lidt dødt i afdelingen for sex og romantik.  

- Jeg har jo to små børn derhjemme, så tiden er ikke til det i øjeblikket. Og hvis man ikke er på Tinder, hvilket jeg ikke er, så er det altså lidt svært, forklarede hun. 

Artiklen fortsætter under billedet

Julie Steincke har ikke meget tid til kærligheden med to små børn. Foto: Gregers Overvad

Når sønnerne Storm, fem, og Felix Sky på tre bliver store nok, går turen ud i virkeligheden på jagt efter kærligheden. 

- Jeg er jo sådan en, som elsker face to face-møder. Så jeg har simpelt hen besluttet mig for, at når jeg møder ham, så skal det være ude i byen, hvor man kan snakke sammen og se hinanden i øjnene. Jeg kan bedst lide at være venner først og så slå til. Der er jeg lidt old school, forklarede Julie Steincke, som har indledt alle sine forhold på den måde. 

- De skal tale til min hjerne, for det er der, jeg har fantasierne, og så kører det ellers sydpå, grinede hun. 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close