Sofie Linde og Joakim Ingversens kærlighedshistorie: Alt det, hun ikke ville have

LÆS OGSÅ: Sådan plejer Sofie Linde og Joakim Ingversen kærligheden: Drejer vaser sammen
Det var ikke anført i Sofie Lindes dagbog, men måske stod det skrevet i stjernerne, at hun skulle ende med netop Joakim Ingversen.
For selv om han ifølge hende faktisk var alt det, hun ikke ville have, fordi han blandt andet var en lyshåret københavner, så har parret nu været sammen i godt 10 år.
Nu står de to garvede værter i spidsen for DR's nye datingprogram, "Hotel Romantik", hvor de guider deltagerne til at finde kærligheden.
Selv har Sofie Linde og Joakim Ingversen haft gavn af, at han tog initiativet, dengang de mødtes. Havde han ikke insisteret på, at de to blev kærester, så var det nok aldrig sket, siger hun i et interview med Alt for damerne.
Men det gjorde det heldigvis. Og selv om de er vidt forskellige, så passer det sammen som puslespilsbrikker.
- Vi har respekt for hinandens personligheder. Og vi er forskellige i så høj en grad, at vi komplementerer hinanden i stedet for at bekrige hinanden. Der kan godt være dårlig stemning mellem os, men aldrig i længere perioder. Vi har måske en time, der er træls, siger hun i interviewet.
Udover aldrig at gå sure i seng, har parret også andre tricks i ærmet til at pleje kærligheden
I 2022 fortalte hun SE og HØR, at parret dyrker samme fritidsinteresse for at bruge tiden sammen. Først havde de talt om at spille tennis hver mandag, når de har afleveret døtrene i institution, men fordi Joakim ifølge Sofie er god til al sport, blev den idé hurtigt droppet.
I stedet kastede parret sig over en kreativ hobby.
- Joakim er fucking god til al sport, så jeg gad ikke starte til noget med ham, for han kan ligesom alting, lød det fra Linde.
- Vi går begge to op i keramik og synes det er spændende og har altid gjort det. Og så begyndte vi til keramik hos Lene og har bare været der lige siden. Vi har et fedt hold med nogle dejlige kvinder, som vi mødes med om mandagen og laver keramik.
Inden Sofie Linde og Joakim blev kærester, var de venner gennem mange år.
Parret blev kærester i 2015 og viet på Københavns Rådhus i december 2017. I 2018 blev de forældre til datteren Trine og har siden fået Søs fra 2021.