Kendte24. oktober 2022

Sofie Linde flasher ny feministisk tatovering

Tv-værten viser stolt sit nyeste kropsblæk frem på sin Instagram-profil
Sofie Linde har fået en tatovering på højre hånd.
Sofie Linde har fået en tatovering på højre hånd.
 Foto: Kaspar Wenstrup

Der er formentlig ingen mennesker i Danmark, der er i tvivl om, hvor tv-værten Sofie Linde står i hele MeToo-debatten.

Det var trods alt Linde, der satte gang i den nye MeToo-bølge – MeToo 2.0 – med den meget omtalte tale, hun holdt under Zulu Comedy Galla i 2020.

Skulle der alligevel være nogen, der er det mindste i tvivl om, hvorvidt Sofie Linde er feminist, så er svaret lige nu lettere end nogensinde før at få besvaret.

For på “X Factor”-værtens Instagram-profil afslører hun i en story, hvordan hendes nyeste tatovering ser ud.

Det viser sig, at Linde har valgt at få ordet “feminist” foreviget på sin højre hånd til skue for alle, der vil kigge med.

I forrige uge var Linde også på banen med et feministisk budskab, om end det var i den lidt lettere ende.

Her medvirkede hun i Christophers nye musikvideo til julefodboldsangen “Tror kun på en Hjulemand”.

Linde afbryder en glad Christopher, som skal til at synge sin vanlige strofe om at tage på luderbar.

Sjov eller ej, så havde Lindes tale konsekvenser for hende for to år siden.

Det fortalte hun i sommer i podcasten “Det, vi taler om”.

– Jeg synes faktisk, det værste har været at miste venner. Og det har jeg. Der er nogle, jeg ikke kan tilgive for ikke at have været der. Det er noget af det, jeg har arbejdet på, lød det dengang fra Sofie Linde.

Sponsoreret indhold