Kendte5. september 2023

Sofie Linde flasher intim kærlighedstatovering: Her er historien bag

Eks-”X Factor”-vært Sofie Linde forevigede en hyldest til gemalen med blæk i huden. Nu viser hun den frem
Joakim Ingversen vidste efter kort tid, at Sofie Linde var hans livs kærlighed. Så han fik en kærlighedstatovering. Senere gjorde hun det samme. 
Joakim Ingversen vidste efter kort tid, at Sofie Linde var hans livs kærlighed. Så han fik en kærlighedstatovering. Senere gjorde hun det samme.
 Foto: Kaspar Wenstrup

Sofie Linde er igen undertøjsbabe for Femilet.

Lingerigiganten har lavet endnu et samarbejde med influenceren, som er postergirl for den nye kollektion, som man kan ”slappe af og være sig selv i”. Hvilket må siges at stemme overens med Sofies værdier.

Sofie fortsætter således karrieren som undertøjsmodel og smider trøjen i den nye kampagne, hvor hun ikke bare viser den behagelige brystholder frem – hun viser også en kærlighedstatovering.

Under venstre bryst har skærmsilden en ”tus”, og kigger man nøje efter kan man se, at der står Joakim efterfulgt af et hjerte.

Tatoveringen fik hun allerede i forholdets spæde begyndelse, fortalte hun i podcasten ”Anders & Anders” under dette års Folkemøde i juni.

- Vi har rykket hurtigt, Joakim og jeg, indleder hun sin fortælling om tatoveringen.

For blot tre uger inde i forholdet gik Joakim ned til tatovøren, satte sig i stolen og fik skrevet ”Sofie” på det ene lår.

Det blev for meget for jyske Sofie, hvis reaktion udeblev, da hendes dengang fremtidige mand viste hende den overvældende gestus.

Hun endte dog med at gengælde kærlighedserklæringen kort efter.

- Jeg skulle til Thailand med nogle veninder og for så at give tilbage - eller sige undskyld for den manglende reaktion - fik jeg tatoveret ”Joakim” med Times New Roman efter et full moon party med thailandske redbulls, fortæller hun og tilføjer:

- Den har jeg ved mit hjerte.

Takkede først nej

Da Femilet sidste år forsøgte at kapre Sofie som frontfigur, var hun ikke meget for at smide kludene og vise sine flotte former frem.

– Da jeg blev spurgt, om jeg havde lyst til at være model for Femilet, råbte jeg straks “neeej” – det kan jeg da ikke…?”, har hun tidligere fortalt.

Det viste sig dog, at hun sagtens kunne, for Femilet havde store planer om at skabe et mere inkluderende og relaterbart univers med Sofie i spidsen.

– Jeg har i en årrække dæmoniseret pænt undertøj, og det har været syret at se mig selv og se mine bryster sidde på en speciel måde. Jeg har fået bygget fortællingen op omkring, at de nok var gået halvvejs på pension efter to børn. Men jeg har da fundet ud af nu, at der jo er masser af gode år tilbage i dem, udtalte hun sidste år.

Linde indrømmede, at samarbejdet var en øjenåbner for hende for hun har efterfølgende opdaget, hvor meget godt det giver hende at have noget rart og pænt på under tøjet.

– Det lyder jo helt åndssvagt, men jeg har bare aldrig givet mig selv tid til at prioritere det, hvilket ikke giver nogen mening, for det er jo den inderste krammer man i virkeligheden får.

Du kan se alle billederne af Sofie Linde i undertøj i galleriet herunder:

Sofie Linde Femilet

Sponsoreret indhold