Kendte27. oktober 2021

Sofie Lassen-Kahlke afslører: Hun og manden tog til psykolog

På et tidspunkt i livet havde skuespilleren brug for at få vendt sit forhold hos en professionel
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Efter skuespiller Sofie Lassen-Kahlke havde rundet de 40 år, blev hun ramt af et væld af nye tanker. En af dem handlede om, hvorvidt hun var på den rette ægteskabelige hylde.

Hun og ægtemanden, Hans Poul Petersen, endte på et tidspunkt med at tage til psykolog for at tale om deres parforhold. Det bekræfter den bogaktuelle skuespiller til Alt for Damerne:

- Ja. Han er ikke helt sort-hvid, han ved godt, at man som menneske nogle gange må søge noget hjælp, og at det er ok, siger 42-årige Sofie Lassen-Kahlke.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/20180822dm_kaerlighed_ved_foerste_hik_pressemoede_047-2.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

2. november udkommer Sofie Lassen-Kahlkes nye bog "Ramt - 39 historier om at fylde 40".(Foto: Dan Mariegaard)

Hun fortæller til magasinet, at Hans Poul Petersen, som hun har været gift med siden 2012, er "meget mand", og at han ikke altid er den, der vil tale om hverken detaljer eller sine tanker.

Men da hun luftede idéen om, at hun havde brug for, at de skulle tale om deres parforhold hos en psykolog, gik han med til det.

- Alligevel – hvis jeg siger, at jeg tror, vi ville have godt af lige at tale med nogen om, hvordan vi vender den her familieproblematik, så er han med på den, fortsætter "Kærlighed ved første hik-stjernen.

Sofie Lassen-Kahlke var også selv til psykolog alene for at tale ud om de tanker om livet, der ramte hende, efter hun havde rundet 40-års-hjørnet.

Artiklen fortsætter under opslaget ...

I sin nye bog "Ramt - 39 historier om at fylde 40", der udkommer 2. november, deler skuespilleren ud om endnu flere personlige fortællinger og tanker om livet og lykke.

Det var som 40-årig, at Sofie Lassen-Kahlke og Hans Poul Petersen blev forældre for tredje gang til en pige.

https://imgix.seoghoer.dk/20180315_mho9669.jpg
 Foto: Martin Høien

Sofie Lassen-Kahlke og Hans Poul Petersen. (Foto: Martin Høien)

Sponsoreret indhold