Søren Pape var adopteret – så tæt var han med forældrene

LÆS OGSÅ: Det sidste Søren Pape oplevede, var et stort bifald

Søren Pape Poulsen var tæt med sine forældre hele sit liv. Han fik en tryg opvækst på en gård i Bjerringbro hos forældrene Ruth og Svend, og hele sit voksne liv besøgte han ofte forældrene i deres lejlighed i Bjerringbro.

Tilbage i 2022 fortalte Sørens mor Ruth til BILLED-BLADET, at hun stadig husker den store og følelsesladede dag, da hun for første gang fik sin dreng i armene. Søren var tre måneder gammel, da Ruth hentede ham på børnehjemmet i Lyngby.

Ruth rejste fra Jylland til hovedstaden for at hente lille Søren på et børnehjem.

– Vi havde landbrug, så Svend kunne ikke rejse fra køerne og grisene, så jeg måtte tage til København selv. Jeg tog toget til Valby, og jeg sad og tudede og tudede. En dame spurgte, om jeg var syg, eller hvad der var i vejen. Og så fortalte jeg, at det jo var glædestårer.

– På børnehjemmet kom jeg ind i et værelse, hvor der var mange børn, og de var søde og dejlige alle sammen. Søren var så lille og så spæd, og jeg faldt faktisk for ham med det samme. Det var planen, at det var ham, jeg skulle have, men det vidste jeg jo ikke. Og jeg havde ikke set ham på forhånd, sagde Ruth til BILLED-BLADET.

Mødte sin biologiske mor

Søren havde altid vidst, at han var adopteret. Allerede da han var tre år, fortalte hans mor Ruth det til ham på den mest naturlige måde, fordi Søren havde spurgt til, hvordan det havde været for hende at have ham inde i maven.

– Det har ikke fyldt noget hos mig, fordi jeg har vidst det. Nogle gør det forfærdelige, at de ikke fortæller deres børn det, sagde Søren til BILLED-BLADET i 2022.

Da han var i trediverne, mødte Søren sin biologiske mor, og han takkede hende for at hun havde givet ham videre.

– Der lå det i det, at jeg har haft en tryg og fantastisk opvækst, som hun på det tidspunkt i sit liv nok ikke har kunnet give mig. Hun fik mig, da hun var 16 og stod alene og kunne ikke bo hjemme. Jeg er taknemmelig over, at hun tog den beslutning. Jeg kom til de trygge rammer i stedet. En ting er det biologiske, men jeg tror, arven betyder meget – hvad man vokser op med.

– Jeg havde ikke de der følelser og det der savn, som nogle adopterede har. Jeg havde ingen følelser i klemme, fordi jeg havde haft det så godt. Jeg har aldrig manglet noget, sagde han.

Der er da heller ingen tvivl om, at kærligheden mellem mor Ruth og Søren var stor hele Sørens liv.

I interviewet i BILLED-BLADET i 2022 sagde Ruth om sin søn. – Han glemmer os aldrig. Han kommer hjem til os så ofte. Han er så god ved os. Han har aldrig svigtet os.