Kendte14. december 2020

Smittede med vilje med alvorlig kønssygdom: Shia pudrede pikken

FKA Twigs trækker sin ekskæreste, Hollywoodstjernen Shia LaBeouf, i retten. Blandt andet for at have skjult en alvorlig smitsom sygdom for hende
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/131024912_233479841532608_8911659043389290421_n.jpg
 Foto: MEGA

Læser man anklagerne mod den 34-årige skuespiller, Shia LaBeouf, så finder man flere grumme historier om voldelige overfald, kvælertag og trusler.

Men nogle af beskyldningerne er også af mere særpræget karakter.

For sangerinden FKA Twigs – med det borgerlige navn Tahliah Debrett Barnett - påstår nemlig, at hendes ekskæreste Shia smittede hende med en alvorlig kønssygdom – helt med vilje.

I nogle tilfælde sørgede han endda for at dække over udbrud og symptomer med make-up, lyder det.

LaBeouf skulle ifølge dokumenterne bevidst have “ overført den forfærdelige sygdom til Tahalia, uden på noget tidspunkt inden da at have informeret hende om, at han led af den.”

Skjulte symptomerne

I marts 2019 begyndte den 32-årige sangerinde at føle voldsomt ubehag og smertefulde fysiske symptomer.

Da han blev konfronteret med påstandene, tilstod Shia LaBeouf ifølge søgsmålet, at han var blevet diagnosticeret med kønssygdommen ”år forinden.”

I dokumenterne står der efterfølgende:

”LaBeouf indrømmede, at han aldrig har fortalte Tahaliah om sin situation før, selvom de havde haft en seksuelt intimt forhold i flere måneder.”

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/mega720715_009.jpg
 Foto: MEGA

Shia på en frisk løbetur dagen efter ekskæresten FKA Twigs anklager mod ham kom frem (Foto: MEGA)

Men det er først derefter, det bliver yderligere mærkværdigt.

For videre stå der, ifølge Mirror, at Shia skulle have brugt make-up til at skjule de ydre, synlige symptomer.

”Labeouf indrømmede desuden, at han i december oplevede et udbrud af sygdommen, som han herefter forsøgte at dække til ved at påføre make up,” lyder det.

Gik til lægen

På trods af udbruddet, så fortsatte han sin seksuelle relation til FKA Twigs.

Han er desuden anklaget for bevidst at have smittet en anden uvidende kvinde på samme måde.

Da den chokerede sangerinde fandt ud af, hvad der foregik, henvendte hun sig til sin læge, som kunne bekræfte gennem blodprøver, at hun var smittet.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/mega612940_044.jpg
 Foto: MEGA

Sangerinden FKA Twigs har tidligere dannet par med andre store Hollywoodstjerner. I 2015 blev hun forlovet med "Twilight"-stjernen Robert Pattinson, men de gik fra hinanden igen i sommeren 2017 (Foto: MEGA)

Parret var sammen i under et år fra 2018 til 2019. De fandt sammen efter at have arbejdet på den samme film "Honey Boy".

Fredag kom det frem, at sangerinden for retten i Los Angeles har fremsat en række anklager mod sin tidligere kæreste, som dagen forinden svarede New York Times:

”Der findes ingen undskyldninger for mit alkoholmisbrug, mine aggressioner. Jeg har været voldelig overfor mig selv og alle omkring mig i flere år. Jeg har en historik, hvor jeg har såret folk tættest på mig. Jeg skammer mig over den historik, og jeg er ked af, at jeg har såret dem. Der er ikke så meget andet, jeg kan sige.”

Sponsoreret indhold