Annonce
Kendte3 timer siden

Smider 27,5 millioner kroner: Cathrine og Rasmine Laudrup-Dufour køber gård

Rideparret har sammen med familien Zinglersen købt en større gård i Fredensborg gennem et fælles firma
Cathrine og Rasmine Laudrup-Dufour blev forældre sammen for første gang tidligere i år.
Cathrine og Rasmine Laudrup-Dufour blev forældre sammen for første gang tidligere i år.
 Foto: Jesper Sunesen
Annonce

LÆS OGSÅ: Rasmine og Cathrine Laudrup-Dufour taber millioner

Cathrine og Rasmine Laudrup-Dufour har sammen med ridefamilien Zinglersen købt Stenklammergaard.

Købet er sket gennem deres fælles firma Laudrup-Dufour & Zinglersen ApS, og prisen for gården lyder på 27,5 millioner kroner.

Det fremgår af tinglysningen, hvor man kan læse, at parterne allerede i maj indgik aftalen om handlen om gården, der blev overtaget af Laudrup-Dufour-parret og familien Zinglersen 1. november.

Til Ridehesten fortæller Cathrine Laudrup-Dufour, at gården nu skal renoveres, inden de to familier flytter ind på den store gård, hvilket godt kan tage et par år.

Gården skal nu renoveres, inden familierne flytter ind på den.
Gården skal nu renoveres, inden familierne flytter ind på den.
 Foto: Skråfoto

Gården har tidligere været hjemsted for OL-medaljevinder Lis Hartel, som gik bort i 2009. Det er hendes barnebarn Nicole Siesbye Suhr, som har solgt gården til de to hesteglade familier.

Annonce

Cathrine Laudrup-Dufour har med tre OL-deltagelser og titlen som Danmarks mest vindende dressurrytter opbygget en karriere i verdensklasse, som Rasmine støtter tæt både privat og professionelt.

De to blev forlovet i 2020 og har siden markeret deres kærlighed med hele to bryllupsfester: Én i 2021 og endnu én i 2023.

I maj blev parret forældre sammen for første gang, da datteren Palma kom til verden.

Annonce

Sponsoreret indhold