KendteI går

Rasmine og Cathrine Laudrup-Dufour er forældre for første gang

Det lykkelige, nybagte forældrepar har fået en lille pige, som kom til verden natten til lørdag
Rasmine og Cathrine Laudrup-Dufours familie voksede i nat fra to til tre.
Rasmine og Cathrine Laudrup-Dufours familie voksede i nat fra to til tre.
 Foto: Jesper Sunesen

- Og sådan ændrede vores liv sig.

Sådan skriver Cathrine og Rasmine Laudrup-Dufour i et fælles opslag på deres Instagram-profiler lørdag eftermiddag.

Ændringen?

Parret er i nat blevet forældre til en længeventet lille pige.

I opslaget afslører parret desuden det nye familiemedlems nye navn.

Hun skal hedde Palma Laudrup-Dufour og kom til verden i nat klokken 00.59.

Lige til højrebenet

Parret har tidligere forklaret, at beslutningen om, hvem der skulle bære det lille barn ikke var forfærdelig svær at træffe.

- Beslutningen lå rimelig meget til højrebenet, for vi er ret afhængige af, at Cathrines krop kan ride, for at det her firma kører rundt. Det er hende, der rider på top-top plan, og vi vil gerne holde hendes krop, som den er nu, i så lang tid som muligt, har Rasmine Laudrup-Dufour forklaret i et interview med ALT for damerne.

Cathrine Laudrup-Dufour er den mest vindende danske dressurrytter nogensinde og kan endda prale med at have deltaget i OL hele tre gange – senest i 2024, hvor hendes bedre halvdel naturligvis var med i Paris for at støtte.

Rasmine og Cathrine blev forlovet i 2020 og har hele to gange – i 2021 og 2023 – forseglet deres kærlighed med bryllupsfester.

Sponsoreret indhold