Smaskforelskede Jennifer Lopez og Ben Affleck klar til næste skridt: Kigger efter fælles bolig

Foto: MEGA

Det kan tydeligvis ikke gå stærkt nok mellem det genforenede stjernepar.

Det er ikke mange uger siden, nyheden lød, at den 48-årige ”Gone Girl”-skuespiller Ben Affleck havde planer om at falde på knæ for Jennifer Lopez på hendes 52-års fødselsdag den 24. juli.

Og nu er de to på jagt efter et fælles bosted, hvor de to kan bo og udfolde deres kærlighed endnu mere.

Det skriver flere amerikanske medier, herunder både US Weekly og TMZ.

Parret skulle have bedt deres ejendomsmægler om at finde passende husly i både Beverly Hills og Bel Air, og senest kunne de to kigge på et overdådigt hjem i Los Angeles.

Det skriver TMZ, der kan afsløre, at parret torsdag kiggede på en bolig til intet mindre end 409 millioner danske kroner.

Artiklen fortsætter under billedet

Det overdådige hjem Bennifer besøgte torsdag eftermiddag i Beverly Park. Foto: Ritzau Scanpix

Hjemmet skulle have otte soveværelser og 12 badeværelser, og der burde derfor være mere end plads til parrets i alt fem børn, hvoraf Affleck har tre med ekskonen Jennifer Garner og J. Lo har to med eksmanden Marc Anthony.

Artiklen fortsætter under billedet

Affleck giver sin måske kommende hustru et længselsfuldt blik i bilen på vej hjem fra huskiggeri. Foto: Ritzau Scanpix

De to har også allerede mødt hinandens børn. Senest var Ben sammen med sine børn og Lopez datter, Emme på tur til Universal sidste weekend, hvor de nød hinandens selskab.

Hed romance

Som et af Hollywoods hotteste par tilbage i 00'erne blev mange fans glædeligt overraskede, da Ben Affleck og Jennifer Lopez begyndte at danne par igen i starten af året.

Både Affleck og Lopez gik i starten af året fra deres respektive kæreste og forlovede, og hurtigt efter faldt de to i armene på hinanden.

Siden kom det frem, at det var Affleck der tog det første skridt i at gentænde flammen mellem de to, da han i februar begyndte at tage kontakt til skuespillerinden under optagelserne til filmen "Shotgun Wedding".

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close