Kendte20. maj 2019

Slipknot-musiker har mistet sin 22-årige datter

Slipknot-musikeren Shawn Grahan har mistet sin datter, der døde i weekenden blot 22 år
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2019-05-20_kl._13.25.25.png
 (Foto: MEGA)

Den amerikanske Slipknot-musiker Shawn Grahan er i sorg, efter hans datter Gabrielle døde i weekenden blot 22 år.

Den 49-årige musiker bekræftede selv dødsfaldet på sin Twitter-profil.

Her skrev Shawn Grahan:

- Det er med knust hjerte og med den største smerte, at jeg må informere jer alle om, at min yngste datter gik bort i går, lørdag den 18. maj 2019. Hun blev 22 år, skrev musikeren søndag på sin Twitter-profil.

Det er ikke kommet frem, hvad der har kostet hans unge datter livet.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2019-05-20_kl._13.25.25.png
 (Foto: MEGA)

Shawn Grahan med sin kone Chantel og sin datter Gabrielle til Grammy Awards i 2014. Foto: MEGA

Den Grammy-vindende musiker, som på scenen kalder sig Clown, tilføjer, at familien nu er i gang med at planlægge datterens begravelse, og at han beder til, at folk vil respektere familiens behov for fred i den svære tid.

Gabrielles søskende, der tæller søsteren Alexandria og brødrene Gage og Simon, har også udtalt sig om hendes alt for tidlige død. Broderen Simon, der selv er musiker, hylder sin afdøde søster på Instagram med et billede af hende.

Til billedet skriver han:

- I dag er den værste dag nogensinde, jeg er forvirret, jeg er vred, og jeg er ked af det og rigtig ked af det.

- Gabri jeg savner dig så meget, jeg savner dig som ingen andre, vi var de bedste venner, vi havde det tætteste bånd, og nu er du her ikke mere. Jeg elsker dig Gabri, og jeg ved, at du altid vil vide det.

Sponsoreret indhold