Krimi10. maj 2019

Kæmpe tragedie: To teenagere fundet døde i lejlighed i Herning

To unge drenge blev i går aftes fundet døde i en lejlighed i Herning.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20140221-100640-5_51mb.jpg
 Foto: Ritzau/Scanpix

To drenge på 17 og 18 år blev torsdag aften fundet døde i en lejlighed i det østlige Herning. Det oplyser politiet til TV2 Midtvest.

Det var angiveligt venner til de to drenge, der fandt dem døde i lejligheden. Vennerne kunne ikke forstå, at de ikke havde hørt fra dem, og da de nåede frem til adressen, kunne de hurtigt konstatere, at noget var helt galt. Det skriver det lokale medie videre.

I øjeblikket peger politiets efterforskning ikke på, at der er sket noget kriminelt, men derimod at dødsfaldene er narkorelateret.

- Vores undersøgelser viser, at de har indtaget nogle stoffer på egen hånd. Vi skønner, at der er tale om en overdosis, siger Bent Smedegaard til Herning Politi ifølge det lokale medie.

Politiet blev alarmeret 21.36 og siden har lejligheden været spærret af, så politiet kan efterforske på stedet.

- Det er en dybt tragisk hændelse. Vi interesserer os også for, hvor de har fået fat i de her stoffer fra, siger Bent Smedegaard videre.

Sponsoreret indhold