
Skuespilleren Søren Poppel er død

LÆS OGSÅ: Sådan vil Jussi herfra
Den danske skuespiller, stuntkoreograf og underviser Søren Poppel er død. Det bekræfter Dansk Skuespillerforbund i et opslag på Facebook. Han blev 61 år.
Privat dannede han par med skuespiller og forfatter Trine Appel, som han blev gift med i 2010.
I et interview fra 2022 beskrev Trine Appel, hvordan sygdom havde sat sit præg på deres liv:
- Under coronapandemiens første nedlukning blev min mand så ud af det blå ramt af kræft.
- Det viste sig, at han havde nyrekræft, som havde spredt sig til hjernen. Han skulle akutopereres i hjernen og hurtigt efter have fjernet nyren, fortalte hun dengang til Kristeligt Dagblad.
Dødsårsagen er dog ikke oplyst.
Søren Poppel var en markant figur i dansk scenekunst og filmverden.
Han blev uddannet fra Odense Teater i 1998 og har siden sat sit tydelige aftryk på både filmlærred, tv-skærm og scene.
Med roller i film som "Kongekabale" og "De forbandede år 2 – opgøret" og i tv-serier som "Forbrydelsen II", "Fred til lands", "1864" og "Sommerdahl", var han en skuespiller, mange både i og uden for branchen kendte og respekterede.
"Søren Poppel har forladt os. Alt, alt for tidligt. Han tog os alle med storm."
"Søren var en spiller med kant og stor personlighed – og en fantastisk rytter! Hvil i fred, Søren. Æret være dit minde," skriver forbundets forperson, Benjamin Boe Rasmussen, skriver i sine mindeord.
Søren Poppel blev senest set i biografen i 2022 i det historiske drama "De forbandede år 2", hvor han igen viste sit talent.
Samme år optrådte han i krimiserien "Sommerdahl" på TV 2 Charlie.
