Kendte26. marts 2021

Skuespiller Frankie Muniz er blevet far for første gang

Den tidligere ”Malcom in the Middle”-skuespiller kunne sidste år afsløre, at hans kone ventede deres første barn. Nu kan han endelig kalde sig far
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det var en glad Frankie Muniz, der i september måned kunne dele nyheden om, at han og Paige Prize ventede deres første barn. Kort tid efter annoncerede han, at de to skulle have en lille dreng.

Og nu er ventetiden endelig ovre.

For på sin seneste story på Instagram kunne den 35-årige skuespiller nemlig fortælle sine mere end 457.000 følgere, at han nu kan kalde sig far.

- Jeg er blevet far, venner, siger han i videoen med tydeligt våde øjne.

- Jeg elsker ham så meget, lyder det videre fra ham, mens han tager øjnene væk fra kameraet og kigger ned på sin lille ny søn.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/frankie_muniz_story.jpg
 Foto: Instagram

Man kan lige ane, at den lille ny ligger i hans arme - muligvis kun kort tid efter, at han er kommet til verden. Foto: Instagram

Han skriver desuden, at han ”elsker sin kone meget højt” som tekst på klippet, hvor han dog endnu ikke viser det nyeste medlem af familien frem.

Parret begyndte at date tilbage i 2016, og i oktober 2019 valgte de at forevige deres kærlighed, da de blev gift i al hemmelighed. De to valgte dog at gentage succesen i februar måned sidste år, så de kunne dele den glædelige dag med deres nærmeste.

Sponsoreret indhold