Kendte20. oktober 2020

Frankie Muniz afslører kønnet på sit første barn

Skuespilleren kunne for få uger siden afsløre, at han sammen med konen Paige Price venter sit første barn
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/frankie_muniz.jpg
 Foto: MEGA

Den 34-årige ”Malcolm in the Middle”-skuespiller Frankie Muniz kunne for kort tid siden glæde sine mere end 420.000 følgere på det sociale medie Instagram med nyheden om, at han skulle være far for første gang.

Han og konen Paige Price blev forlovet tilbage i november 2018 og blev efterfølgende gift i oktober 2019, hvorfor de for nylig ikke kun kunne fejre et år som mand og kone, men også den kommende baby.

- Glædelig bryllupsdag til min smukke, gravide kone!

- Jeg elsker hende, end jeg nogensinde troede var muligt, og jeg kan ikke vente med at dele for evigt sammen med hende, skrev han til et billede af parret, hvor han holder på hendes fine, voksende mave.

Og i weekenden valgte de to altså at holde en fest for venner og familie, hvor de afslørede, om det er en dreng eller pige, der kommer dem i møde næste år.

Frankie Muniz valgte at dele et billede af han og Paige i en sofa med gæsterne bagved, der holder guld-balloner op, der staver til ”dreng”.

- Vi skal have en dreng! Han kommer til marts 2021, skriver han.

Også Paige Price valgte at dele nyheden om, at hun og manden venter en lille dreng på sin egen Instafgram-profil.

- Kan ikke vente med at få en lille mors dreng.

Parret begyndte at date tilbage i 2016, og da de to sagde deres "ja" til hinanden i oktober 2019, var det i al hemmelighed.

De to blev derfor gift endnu en gang tilbage i februar måned.

Sponsoreret indhold