Kendte9. juni 2023

Skuespiller Adrien Grenier og konen er blevet forældre for første gang

"The Devil Wears Prada"-stjernen Adrian Grenier har fået en lille søn
Adrien Grenier er især kendt for sin i rolle i "The Devil Wears Prada".
Adrien Grenier er især kendt for sin i rolle i "The Devil Wears Prada".
 Foto: Ritzau Scanpix

Der er ren babylykke hjemme hos Adrien Griener og konen, Jordan Roemmele.

Ægteparret er nemlig blevet forældre til en lille dreng.

Det meddeler 46-årige Adrien Griener på sin Instagram-profil.

- Vi er glade for at kunne annoncere ankomsten af vores søn, der blev født for et par uger siden, skriver han i et fælles opslag med konen og fortsætter:

- På et øjeblik har vores hjerter udvidet sig til det uendelige univers.

Sønnen, der har fået det usædvanlige navn Seiko Aurelius Grenier, kom til verdenen for et par uger siden.

Men udover det, så er de nybagte sparsommelige med detaljerne, eftersom de blandt andet har valgt ikke at dele et billede af deres nyfødte.

- Vi kunne ikke være mere velsignede ved at bruge de næste par uger i gudommelig ensomhed, mor, far og barn. Vi vil sørge for at give vores barn en let overgang fra åndeverdenen til denne verden, skriver de.

Det er heller ikke meget, som parret deler ud af deres private forhold. I sidste år sagde de hemmeligt ja til hinanden under en ceremoni i Marokko.

Se opslaget herunder:

Sponsoreret indhold