Kendte28. juni 2022

Skuespiller Adrian Grenier overrasker: Hemmeligt gift med kæresten i Marokko

Den 45-årige “Entourage”-stjerne tog for nylig kæresten med på ferie til Marokko – nu er de vendt hjem som mand og kone
Adrian Grenier og Jordan Roemmele
Adrian Grenier hånd i hånd med sin hustru i november sidste år.
 Foto: MEGA

Det var åbenbart ikke planlagt, at den 45-årige "The Devil Wears Prada"-stjerne Adrian Grenier skulle sige “ja” til sin forlovede, Jordan Roemmele – i hvert fald ikke lige nu.

Det fortæller han i et nyt interview med People, efter han for nylig kunne afsløre, at de to blev gift under en rejse til Marokko.

– Vi smuttede til Atlas Mountains, da vi var på ferie i Marokko med vores venner. Her omfavnede vi skæbnen og glæden i øjeblikket ved at blive gift, fortæller han og afslører, at det hele var meget improviseret.

For trods det hvide og meget bryllupsagtige tøj, så havde parret ingen ringe og måtte derfor binde små knuder på hinandens fingre for at symbolisere ægteskabet.

Adrian Grenier
Adrian Grenier kort efter sit "ja" til kæresten.
 Foto: Instagram

Men selv om det hele blev besluttet lidt i sidste øjeblik, så kunne parret altså nyde det store øjeblik sammen med deres nærmeste.

– Vi var sammen med en gruppe af helt fantastiske venner, alle nogen som omfavnede vores spontane idé, og de gjorde så meget for, at vi skulle få et smukt bryllup på så kort tid.

Faktisk gjorde vennerne så meget, at den ene i selskabet brugte en aften på at blive godkendt til at kunne sige de famøse ord foran det kommende ægtepar.

Grenier selv kunne desuden også dele de glædelige nyheder på sin Instagram-profil, hvor han hylder sin hustru for at “vække ham til live”.

Adrian Grenier
 Foto: MEGA

– Som ved enhver kærlighedshistorie, så veg jeg væk fra vejen. Jeg var blind og følelsesløs, jeg var fortabt i skyggen.

– Bange, kynisk og omringet af så mange, men alligevel var jeg alene. Men så kom du og sendte en kosmisk bølge gennem min sjæl, og jeg var tilbage, skriver han.

Adrian Grenier og Jordan Roemmele har været sammen siden 2017, og de to har været forlovet siden december 2020.

Sponsoreret indhold