Kendte4. maj 2022

Skudt af Amors pil: Fans går AMOK over Ryan Reynolds' reaktion

Der er vist ingen tvivl om, at Ryan Reynolds er forelsket i sin smukke hustru, Blake Lively
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/unavngivet_7.jpg

Ryan Reynolds er allerede kendt som en af de sjoveste stjerner i Hollywood, og derudover er han tidligere blevet kåret til den mest sexede mand i verden.

Men såfremt dét ikke skulle være nok til at få alverdens kvinder til at dåne, så har den 45-årige skuespiller alligevel formået at få endnu flere fans til at sukke efter ham.

For er der noget, kvinder kan lide, så er det, når ens mand kigger forelsket på en, og det må man sige, at Ryan Reynolds formåede at gøre, da han forleden deltog til den årlige Met Gala.

Her kan man i en video fra Variety se, hvordan "Deadpool"-stjernen står fuldstændig forgabt tilbage, alt imens hans kendishustru, Blake Lively, viser sin kjole frem på den røde løber.

Videoen er selvfølgelig efterfølgende gået viralt og har fået fans helt op at støde.

- Måden han ser på hende! Oh my god!, skriver en bruger for eksempel.

- Han ser så stolt ud og ligner en, der føler sig som den heldigste mand i verden, skriver en anden.

Artiklen fortsætter under videoen...

34-årige Blake Lively var iført en yderst speciel Versace-kjole til den stjernespækkede fest, der er en af de største i modeverdenen.

Kjolen vakte ekstra stor opsigt, fordi skuespillerinden undervejs formåede at ændre den til en helt anden kjole.

Og det var altså dette øjeblik, som Ryan Reynolds betragtede, mens han så yderst forelsket ud.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20220503-185137-2-1600x1176we.jpg

Først så kjolen ud på den ene måde, og kort efter så den helt anderledes ud. Foto: Ritzau Scanpix

Det var intet mindre end tiende gang, at Blake Lively var på gæstelisten til Met Gala, hvor kun omkring 400 af de mest berømte stjerner i verden får lov at deltage.

Skuespillerindens outfit er siden blevet rost til skyerne, hvilket bestemt ikke har været tilfældet for Caroline Wozniacki.

Hun og hendes mand, NBA-spilleren David Lee, havde begge scoret sig en invitation til kendisfesten, men den danske tennisstjerne er i modsætning til Blake Lively blevet slagtet brutalt for sit kjolevalg.

Læs mere om det her.

Sponsoreret indhold