Kendte 3. maj

Drøje hug til Caroline Wozniacki: Hånet for festkjole

Av, av, av... den er ikke god
Foto: Ritzau Scanpix

Katy Perry, Emily Ratajkowski, Cara Delevingne, Kylie Jenner og Billie Eilish.

Det er alle navne på store stjerner, som Caroline Wozniacki normalt nok gerne vil blive nævnt i sammenhæng med.

Det er dog nok ikke tilfældet i forbindelse med årets Met Galla, der fandt sted natten til tirsdag.

Her bliver den danske tennisstjerne og de førnævnte kendisser nemlig alle hånet for deres kjolevalg.

De er således alle røget på listen over de værst klædte til den store velgørenhedsfest, der er en af de største begivenheder i modeverdenen.

[node:aller-poll]

Det er Daily Mail, som har lavet den lidet uheldige rangering set med danske øjne.

- Tennisspilleren Caroline Wozniacki led under et modekiks i den marine-blå kjole, lyder den brutale dom fra det britiske medie, som fortsætter:

- Den ustilede kjole var beskåret ved maven og havde store, puffede ærmer.

Artiklen fortsætter under billedet...

Her ses kjolen, som Daily Mail altså ikke er begejstret for. Foto: Ritzau Scanpix

Det er designeren Christian Siriano, som står bag Caroline Wozniackis kjole, og han er bestemt ikke enig med Daily Mails vurdering.

I et opslag på Instagram skriver han i hvert fald følgende:

- Min tennisstjerne er iført Siriano til Met Gala. Denne kvinde er så fantastisk og så stort et talent.

Selvom Caroline Wozniacki altså må finde sig i at blive hånet for sit kjolevalg, så kan hun trøste sig med, at hun ikke har fået prisen som den værst klædte overhovedet.

Førstepladsen på listen bliver nemlig indtaget af Emily Ratajkowski, hvis kjole bliver beskrevet som et "halvnøgent karneval-look" af Daily Mail.

Artiklen fortsætter under billedet...

Emily Ratajkowski. Foto: MEGA

Også Camilla Cabello, Sarah Jessica Parker, Chloe Grace Moretz, Lala Anthony og Gemma Chan er - udover de allerede nævnte - havnet på listen over de værst klædte.

Omkring 400 af de største berømtheder var til stede ved festen, som blev afholdt i Metropolitan Museum of Art i New York City.

Caroline Wozniacki var en af de få sportsstjerner, som havde scoret sig en invitation.

Andre sportsstjerner, der deltog, var blandt andet hendes mand, NBA-spilleren David Lee, tennisstjernen Venus Williams og NFL-spilleren Odell Beckham Jr.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Sponsoreret indhold