Kendte29. marts 2021

Skibby afslører: Selvmordsforsøg i sofaen

Da prof.-karrieren sluttede, røg cykelcharmøren ned i et sort hul – og to gange har han været tæt på at tage sit eget liv
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skibby_0.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Nytårsaften 2002 lå Jesper Skibby ensom og depressiv i sin lejlighed på Amager.

– Jeg var så langt ude, at man tror, det er løgn. Det var så grelt, at jeg planlagde mit selvmord.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/skibby_3.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Efter cykelkarrieren mistede Skibby sin identitet – og det førte til et massivt misbrug og en stor nedtur.
Det fortæller han om i sin nye bog, og han håber, at bogen nu kan hjælpe andre, der oplever en lignende krise i deres liv. (Foto: Ritzau Scanpix)

Jeg lå i sofaen med en flaske vodka og en hel masse piller, og så var jeg klar til at tjekke ud. Jeg tænkte ikke på noget andet. Jeg følte mig ensom.

Halvandet år forinden, i juli 2000, havde han kørt Tour de France for sidste gang – og hans karriere var slut.

Den ellers så glade dreng var 38 år, og pludselig var livet vendt op og ned. De faste rammer med hård træning var væk, og Skibby stod tilbage i et tomrum.

Det fortæller den tidligere stjernecykelrytter i sin nye bog “Engang var jeg Jesper Skibby”.

– Jeg havde vel givet op og havde ikke rigtig noget at leve for.

Jeg ved godt, det er egoistisk at tænke på den måde, men jeg tror egentlig, at mange på et eller andet tidspunkt i deres liv har haft det sådan. “Nu drikker jeg bare,” sagde jeg til mig selv.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/skibby_2.jpg

I “Engang var jeg Jesper Skibby” går forfatteren Tonny Vorm på jagt efter sandheden om en af Danmarks mest markante cykelryttere gennem tiden.

Heldigvis ville hans krop noget andet – og næste morgen vågnede han.

Jesper Skibby havde snydt døden. Men den årelange nedtur var først lige begyndt.

Følte sig som en klovn

På to hjul var han ustoppelig – Jesper Skibby er den eneste dansker, der har vundet etaper i både Tour de France, Giro d’Italia og Vuelta a España.

Mellem 1986 og 1999 sejrede han i alle de store løb og blev samtidig hele Danmarks kæledægge, som altid var god for en kæk kommentar.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/19970702-145442-pf_29mb.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Den danske gavflab vandt i alt 30 sejre i sine 14 år som professionel cykelrytter, hvor storhedstiden var i sadlen hos det hollandske TVM-hold. (Foto: Ritzau Scanpix)

Men bag vittighederne gemte sig en usikker ung mand, som var præget af nerver og præstationsangst.

– Det var et vanvittigt cirkus, og jeg følte mig indimellem som klovnen, der skulle optræde i manegen, fortæller Jesper i bogen.

Som professionel cykelrytter var han inderst inde en usikker dreng – og derfor havde han behov for at beskytte sig selv.

Først med humor og kække kommentarer, men senere med piller.

Piller hele tiden

Efterhånden er det mange år siden, Skibby indrømmede, at han havde taget doping, men det er først nu, han åbent fortæller om sit farlige misbrug af medicin.

Efter et voldsomt cykelstyrt i Italien i 1993 udviklede han epilepsi og fik medicin for at holde anfaldene i ave.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/skibby_4.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

I bogen lægger Jesper Skibby ikke skjul på, at det er hans familie, der har reddet ham.
Sammen med hustruen Mette har han datteren Elisabeth på 14 – og fra sit tidligere forhold har han datteren Nicoline på 28 år. (Foto: Dan Mariegaard)

I forvejen tog Skibby valium, som er stærkt beroligende, muskelafslappende og afhængighedsskabende

Grundlaget for medicinmisbruget blev støbt i 90’erne, og afhængigheden fortsatte, i mange år efter cykelkarrieren var slut.

– Jeg kunne ikke leve uden beroligende piller, men de var til slut også ved at slå mig ihjel, lyder det i bogen.

Fundet på hotelværelse

I 2005 mødte Jesper Skibby sin kærlighed, Mette, som han stadig er sammen med i dag.

Mødet blev et vendepunkt for cykelstjernen, men først efter at han endnu en gang var tæt på at dø.

Skibby var blevet hyret til at være Tour de France-kommentator på hollandsk tv – og rejste derfor til Frankrig.

Men oplevelsen af at være tilbage i sit rette element og alligevel være helt uden for ramte ham.

Så da danskeren var ude at spise med kollegerne i Frankrig, fik de alkohol – og blandet med det pillemisbrug, Skibby havde, skulle der ikke meget til, før det blev livsfarligt for ham.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/skibby_5_0.jpg
 (Foto: Birger Storm)

I 2005 deltog Skibby i “Vild med dans” og var sjov og kæk på skærmen.
Hvad omverdenen dog ikke vidste, var, at darlingen på det tidspunkt kæmpede en kamp med medicinmisbrug. (Foto: Birger Storm)

Hans kolleger fra hollandsk tv fandt ham på hotelværelset.

Han havde kastet op og måske haft et epileptisk anfald.

– Det, der triggede mig, var gensynet. (...) I hovedet var jeg stadig en cykelstjerne, og jeg blev behandlet og belønnet som en cykelstjerne.

Men det var en illusion. Jeg var til Touren som kommentator og derfor ikke en del af inderkredsen, hvor man stod og klappede hinanden på skuldrene. Jeg følte mig ensom og udenfor, erkender Skibby, som blev reddet hjem til Danmark af kæresten Mette.

– I dag er jeg klar over, at jeg savnede cykelsporten. Det ville jeg i mange år slet ikke indrømme, fortæller Jesper Skibby i bogen, som er på gaden nu.

Sponsoreret indhold