Jesper Skibby: Der er ikke nok gadedrenge i cykelsport længere

Jesper Skibby.

Jesper Skibby.

(Foto: Thomas Laursen)

Et altid skævt smil og masser af krudt i røven. 

Jesper Skibby var elsket for sin facon, når han passerede målstregen i Tour de France, men den 53-årige tidligere cykelrytter kan godt savne de samme typer i årets udgave af Touren.

– Sådan er det desværre blevet i sportens verden. Det skal være så poleret, men jeg savner personligheder. Der er for få gadedrenge, mener Jesper Skibby, som ærgrede sig, da de to sidste af slagsen, Peter Sagan og Mark Cavendish røg ud af årets Tour.

Men han er stadig begejstret for verdens største cykelløb.

– Jeg følger helt sikkert Touren. De flade etaper kan være lidt kedelige – der kunne godt ske lidt mere – men jeg elsker Touren, lyder det fra den tidligere cykelrytter, der stadig elsker at se Tour de France.

- Det er fedt at se, og så kan jeg godt lide hele hypen omkring løbet, men jeg savner dem, som kan finde på skøre ting. Matti Breschel er god, og Jakob Fuglsang sjov, men ellers er der ikke så mange. Der skal også være typer som Mathias Zanka Jørgensen i fodbold, siger Jesper, som også ser en del fodbold.

Derudover bruger Jesper Skibby også mange timer til ishockey i Rungsted med sin 11-årige datter Elisabeth.

Jesper Skibby sammen med datteren Elisabeth og Mette Røpke, som han endnu ikke har friet til efter 12 års kæresteri. Med på billedet er familiens hund Bieber også, som er opkaldt efter en vis hr. Bieber (Foto: Thomas Laursen). 

Læs mere om Jesper Skibby i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu. 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close