KendteI går

Skandaleramte Kevin Spacey i bizart karriereskift: Springer ud som hotelsanger

Den kontroversielle filmstjerne skal optræde på et hotel på Cypern
Kevin Spacey springer ud som hotelsanger.
Kevin Spacey springer ud som hotelsanger.
 Foto: Instagram

Han var en af Hollywoods største stjerner, men så ramte skandalerne, og siden da har det været ekstremt svært for Kevin Spacey at finde arbejde i filmbyen.

Derfor har han tilsyneladende set sig nødsaget til at lave et opsigtsvækkende karriereskifte.

Han springer i hvert fald nu ud som hotelsanger.

Kecin Spacey skal således optræde på et hotel på Cypern, hvor han vil blive ledsaget af et jazzband, mens han synger klassikere fra 1960'erne, ligesom han vil fortælle anekdoter om sit liv i underholdningsbrancen.

Det skriver The Sun.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-08-04/3_0.jpg
Kevin Spacey er allerede blev opdaget som big-band-sanger, da han for nylig optrådte til en velgørenhedsmiddag i Italien.
 Foto: Instagram

Ifølge det britiske medie skal den 66-årige skuespiller kun optræde en enkelt aften på hotellet, der hedder Parklane Luxury Collection Resort, og som ligger i Limassol.

VIP-billetter til arrangementet koster svimlende 1.100 pund, hvilket svarer til knap 9.500 kroner, men så får man også et personligt møde samt en flaske champagne med i prisen.

Almindelige billetter koster fra 220 pund (1.900 kroner).

Begivenheden vil finde sted den 15. november.

Det er dog ikke første gang, skuespilleren vil gå på scenen for at synge.

Tidligere på sommeren blev han således spottet til en velgørenhedsmiddag i Italien, hvor han sang for fuld skrald.

Kevin Spacey har ellers holdt sig forholdsvist ude af rampelyset, siden han tilbage i 2023 blev frikendt for ni tilfælde af seksuelle krænkelser.

Men nu er han altså klar til at indtage underholdningsbrancen igen med sit vilde karriereskift.

Sponsoreret indhold