Kendte25. september 2023

Sjældent syn: Christiane Schaumburg-Müller Aaxman viser sønnen frem

I forbindelse med sønnen Constantins syvårs fødselsdag, viser den tidligere tv-vært sønnen frem. Et ellers meget sjældent syn
CSM
Christiane Schaumburg-Müller Aaxman deler et sjældent billede af sønnen.
 Foto: Søren Jul Lamberth

Blogger, influencer og tidligere tv-vært Christiane Schuamburg-Müller Aaxman viser meget af sit privatliv frem til sine mere end 360 tusind følgere på Instagram.

Noget af det den gravide influencer dog sjældent viser er børnene. Og slet ikke hendes egen søn Constantin, som hun har fået sammen med eksmanden, rapperen L.O.C.

Det er kun sket få gange før, at han har figureret på hendes sociale medier.

Fylder hjertet

Men i dag er en undtagelse, da hendes ældste guld altså fylder syv år. Og det har krævet et dedikeret Instagram opslag.

– Du beriger mig I en grad, der er svær at sætte ord på, skriver hun blandt andet i opslaget.

– Din evige livsglæde fylder vores hjerter hver dag.

I opslaget kalder hun også sønnen fra 2016 får både ”putte” og ”pruttegøj” og skriver, hun elsker ham til månen og tilbage.

Du kan se billederne ved at KLIKKE HER.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-09-25/20230922_lhl6984.jpg_preview.jpg
Snart bliver Constantin storebror. For Christiane er gravid med en lille datter.
 Foto: Lars H. Laursen

Flere af værtens veninder har også været inde for at lykønske den syvårige gavtyv.

Både Julie Steincke, Sofie Lassen Kahlke, Alice Stadil og Sus Wilkens har altså været inde at kommentere opslaget.

Masser af søskende

Constantin har ingen helsøskende, men der er dog nok både halv- og stedsøskende i hans omgangskreds.

Hans far har nemlig afsløret, at han har fået to børn siden bruddet med Christiane, og hendes nye mand, rigmanden Daniel Aaxman har også to døtre fra et tidligere forhold.

Christiane og Daniel venter nu også et fællesbarn, som hun i fredags kunne afsløre er en pige.

Parret har tidligere været gravide med sønnen Columbus, som de mistede i 21. uge.

Sponsoreret indhold