Annonce
Kendte18 timer siden

Single Josephine Højbjerg holder sig fra kødmarkedet: - Nu er jeg bare mig

Flere har opdaget, at Josefine Højbjerg er single, men hun kommer ikke til at dykke ned i henvendelserne foreløbig
Premiere på tv-serien King
Josephine Højbjerg har en rolle i "King", hvis TV 2-premiere altså er udskudt.
 Foto: Mikael Rieck
Annonce

LÆS OGSÅ: Josephine Højbjerg og kæresten hver til sit: - Jeg er single igen

Josephine Højbjerg har ikke travlt med at finde kærligheden igen.

For selv om der er kommet gang i hendes indbakke, efter hun forleden fortalte, at hun er blevet single, så holder den 22-årige skuespiller sig fra kødmarkedet.

Det fortæller hun til den fremmødte presse ved premieren på tv-serien "King" søndag aften, hvor hun har en rolle.

Indbakken summer

Her spurgte SE og HØR direkte til, om der er kommet reaktioner på hendes single-status.

- Øhmmm... Ja, altså det har da nok været en spændende nyhed for nogen, siger hun.

Og ja, indbakken summer da også, bekræfter Josephine. Men det er ikke noget, hun reagerer på lige foreløbig.

Annonce

- Nej. Nu er jeg bare mig og hygger mig. Og finder ud af det, slår hun fast.

Udskudt premiere

Josephine har en rolle i den nye TV 2-serie "King", som hun optog for to år siden. Seriens premiere er dog blevet udskudt, efter at en af skuespillerne, rapperen Jamaika, i maj blev idømt 60 dages fængsel for at true en kvinde med en pistol.

Den skulle ellers have været tilgængelig på TV 2 Play denne weekend.

Annonce

Trods den udskudte lancering holdt TV 2 alligevel premierefest søndag aften - dog uden dramaets hovedperson, Jamaika, som ingen steder var at se.

Men det lod ikke til at lægge en dæmper på Josephine Højbjergs humør, for hun var spændt på at se det, de optog for to år siden.

- Det er meget spændende. Jeg kan næsten ikke huske, hvad jeg har lavet, og hvilke scener jeg har optaget. Jeg er så spændt, og jeg har ikke set noget af det, så det er meget meget spændende, fortæller Josephine begejstret.

Annonce

Sponsoreret indhold