Kendte21. april 2023

Simone Lykkes store lykke: Har født en pige

"Kastanjemanden"-stjernen fødte torsdag en lille pige, der gør datteren Wilma til storesøster
Simone Lykke har strålet på den røde løber gennem sin graviditet. nbsp;
Simone Lykke har strålet på den røde løber gennem sin graviditet.
 Foto: Dan Mariegaard

Lykken er stor hos den 36-årige skuespiller Simone Lykke og hendes kæreste Marcel Gottrup.

På Instagram afslører "Kastanjemanden"-stjernen, at hun er blevet mor igen.

Til et foto, hvor hun storsmilende ligger med sin nyfødte baby på brystet og kæresten ved sin side, afslører hun, at lillesøster kom til verden den 20. april 2023.

Det er allerede væltet ind med lykønskninger. Blandt andet skriver Anna David:

– Så kom hun! Stort tillykke til jer allesammen.

Det var tilbage i december, den danske Netflix-stjerne annoncerede sin graviditet.

Dengang afslørede hun over for SE og HØR, at hun havde termin den 29. april, og lillesøster er således kommet en smule før termin.

Dermed kommer Simone Lykkes to døtre til at have fødselsdag utroligt tæt på hinanden, for terminen faldt fem dage efter, ældstedatteren Wilma fylder to år.

Troede, baby var død

Simone Lykke og hendes kæreste er nok mere end ualmindeligt glade for, at de nu har deres baby i armene.

Tilbage i januar fik parret nemlig den værste forskrækkelse, man kan tænke sig, da hun pludselig ikke kunne mærke liv i maven.

En tur på hospitalet viste dog, at babyen havde det godt inde i maven.

Sponsoreret indhold