Kendte8 timer siden (opd. 4 timer siden)

Simon "Smukke Simon" Iversen er blevet fyret efter raserianfald på Instagram: - Det var en fejl

Tidligt i morges lagde Simon "Smukke Simon" Iversen nogle stories op på Instagram, hvor han tydeligt var i sine følelsers vold. Nu har det fået ham fyret
Stofferne er ikke et overstået kapitel for Simon Iversen, men de fylder på ingen måde lige så meget, som for år tilbage. Video: SE og HØR / Journalist: Nicklas Erik Lagerstorf
 Video: SE og HØR

LÆS OGSÅ: Simon Iversen tager stadig stoffer

Simon "Smukke Simon" Iversen er blevet fyret fra sit murerjob hos Hansens Byg ApS efter bare to en halv uges ansættelse.

Det bekræfter hans nu tidligere chef, Mikkel Hansen, over for SE og HØR.

- Vi har valgt at afskedige Simon Iversen, efter den opførsel han har haft i dag.

Og hvad er det så for en opførsel, Simon Iversen har haft?

Tidligt i morges ved en 07-tiden lagde han en række stories ud på Instagram, hvor han både drak øl og var meget højlydt og vred.

Det var han, fordi førnævnte chef Mikkel Hansens lillebror Nickolas havde været ude at spise med Simon Iversens ekskæreste Cecilie.

I videoerne sagde Simon Iversen blandt andet:

- Nickolas din klamme kujon. Tag nu din telefon, når jeg ringer til dig. Cecilie, det her er jo derfor, jeg gik fra dig. Det er, fordi du er klam, sagde han blandt andet.

I en anden video kunne man også se Simon Iversen kaste med stole, mens han befandt sig i en skurvogn ved en kunde.

I flere videoer ser man også Simon Iversen drikke øl, mens han er på arbejde tidligt om morgenen.

Og det er der tydeligvis nultolerance over for.

- Sådan opfører man sig ikke på en arbejdsplads, fortæller Mikkel Hansen, Simon Iversens tidligere chef.

- Jeg kørte ud til arbejdspladsen ved en 9:30-tiden i dag for at sige til Simon, at han skulle tage hjem resten af dagen. Her var han tydeligt beruset.

"Smukke Simon" fik som nævnt jobbet for ganske nylig, fordi Mikkel Hansen stod og manglede to murere, og Simon er uddannet murer.

Og faktisk har virksomheden været glad for Simons arbejde, indtil han fik sit raserianfald.

- På de to en halv uge har det kørt godt. Vi har fået ros for hans arbejde, så jeg er ærgerlig over, han skejer sådan ud, fortæller Mikkel Hansen.

Før fyringen hev SE og HØR fat i Simon Iversen for at spørge ind til hans opførsel på Instagram.

- Det var en fejl, lød hans forklaring.

Efter fyringen har SE og HØR forsøgt at få en ny kommentar fra ham, men den har han ikke vendt tilbage på.

Sponsoreret indhold