Efter brud: Cecilie anklager Simon Iversen for utroskab
Det lignede et forhold i harmoni, men var alt andet end netop det.
For just havde den 36-årige tv-kendis Simon Iversen annonceret sit forhold til 17-årige Cecilie, før det var slut.
Og det var der ifølge den 17-årige ekskæreste en god grund til.
Simon Iversen havde sex med en anden kvinde under forholdet.
Det fortæller hun til SE og HØR.
- Han var mig utro flere gange omkring slutningen af april og begyndelsen af maj, siger Cecilie, der tirsdag kaldte forholdet for ”turbulent”.
Parret mødte hinanden i november og stod frem som par i maj.
I juni var Simon Iversen gæst i SE og HØR-podcasten ”Sladderministeriet”, hvor han gladeligt fortalte om forholdet.
- Cecilie er forelsket i mig og glad for mig, og hun kommer hjem til mig gladeligt. Jeg tvinger hende ikke til noget som helst, sagde han blandt andet om den betydelige aldersforskel.
Det hører dog fortiden til, for parret er i den grad gået fra hinanden i alt andet end fred og fordragelighed.
Ifølge Cecilie var der flere grimme ord i luften, da hun tirsdag forlod Simon Iversens lejlighed.
- En af de sidste ting han kaldte mig var "møgluder", og "dødsyge intetsigende lille pige", fortæller Cecilie.
SE og HØR har været i kontakt med Simon Iversen, der hverken be- eller afkræfter utroskab eller skældsord.
- Jeg gider ikke deltage i mudderkast til offentlig skue og har derfor ingen kommentarer. At Cecilie ønsker dialog med pressen, er fint, det skal hun have lov til, skriver han i en besked.
Simon Iversen blev kendt i programmerne "For lækker til love" og "Hård udenpå". I sidstnævnte fortalte han ærligt om sin brug af steroider.
Han er desuden kendt under navnet "Smukke Simon" og for at smide tøjet i sit erhverv som stripper. Det gør han sig dog ikke i mere.