Kendte16. april 2022

Simon Cowell frygtede, at han aldrig ville komme til at gå igen

Tv-kendissen frygtede det værste
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/khphotos788578.jpg
 Foto: MEGA

For godt to år siden kom ”X Factor”-skaberen Simon Cowell ud for en voldsom ulykke, da han skulle teste en elcykel ved sit hus i Malibu i Californien.

Han brækkede ryggen tre steder, gennemgik en seks timer lang operation, og frygtede på et tidspunkt, at han ikke ville komme til at gå igen.

Det fortæller han i et interview med engelske The Sun.

Efter ulykken, der blev filmet af hans søn Eric, blev han ramt af en depression, der fik ham til at overveje at gå i terapi. Sønnen Eric var på det tidspunkt seks år gammel.

- Jeg følte mig meget deprimeret, for jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle fortælle det til Eric. Jeg kunne ikke lave alle de ting, jeg gerne ville med ham. Jeg var ikke sikker på, at jeg nogensinde ville komme til at gå igen – spille fodbold med ham, siger Simon Cowell.

- Det var et lavpunkt for mig. Jeg tog en masse smertestillende medicin, men jeg stoppede rigtig hurtig med det. Jeg ville gå ned ad den rute, fortsætter han.

Derfor endte det også med, at ”X Factor”- og ”American Idol”-dommeren kom i terapi med en psykolog, som han roser til skyerne.

Han fortæller, at han stadig har et rygskjold på, når han er ude på cyklen, mens der også sidder nogle pænt store skruer i ryggen, som skal sidde der for evigt. På trods af det, er han positiv.

- Men her er jeg. Jeg er taknemmelig, siger han.

Tidligere på året skete det så igen.

Simon Cowell var involveret i endnu et uheld på cykel, hvor han blev kastet fremover styret med over 30 km/t.

Her kunne ”X Factor”-skaberen dog ”slippe” med en brækket arm og en masse skrammer.

Tilbage i 2004 skabte Simon Cowell ”X Factor”-brandet med sit produktionsfirma Syco TV.

Programmet er sidenhen blev en verdensomspændende succes, der har spredt sig flere lande heriblandt Danmark.

Den 15. sæson af talentprogrammet er netop afsluttet herhjemme, hvor unge Mads Moldt løb med sejren.

Du kan læse SE og HØRs anmeldelse af finalen her.

Sponsoreret indhold