X Factor9. april 2022

Anmeldelse af "X Factor": Idiotisk talentprogram er ondskabens musikalske akse

Årets "X Factor"-finale er afgjort, og spørger du vores anmelder er dommen helt klar: Ligegyldigheden spænder fuldstændig suverænt fra den ene yderlighed til den anden
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Ja, så kom vi sgu i mål med den mest jammerlige udgave af et talentprogram, vi har set i årevis.

Det er jo ikke just, fordi vi har eksempler på noget "X Factor"-relateret ekstraordinært, hvis vi dykker ned i det, sangkonkurrencen gennem tiden har affødt. Det er alligevel som om, at programmet i år har bevist, hvor exceptionelt ringe det kan ende med at være.

Thomas Blachman har stædigt fastholdt, at niveauet også i år har været højt, og bevares, jeg er ikke et sekund i tvivl om, at seniordommeren tager sin medvirken i programmet alvorligt, men den slags udtalelser underminerer ikke blot hans egen, men også seernes og deltagernes intellekt.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/x_4.jpg
 (Foto: Hanne Juul)

Thomas Blachman nægter at se sandheden i øjnene (Foto: Hanne Juul)

Nu må det fandeme være slut

For søde Thomas, kære TV 2, sandheden er en helt anden. Af den slags, der kan være svær at indrømme både over for sig selv og over for andre, men jeg vil gerne hjælpe jer på vej og sige det, som det er. For nu er vi sateme færdige med at lege "Kejserens nye klæder":

Det er røvdårligt. Længere er den ikke.

Alt er dårligt. Martin Jensen er dårlig. Blachman er dårlig. Deltagerne er dårlige. Faktisk er Sofie Lindes pædagogiske opsange og Kwamie Livs tilsyneladende ægte engagement det eneste, der har været noget værd i denne sæson. Derudover er alt ved den danske version af "X Factor" hammer nederen, overflødigt og ligegyldigt.

Og ligegyldigheden spænder fuldstændig suverænt fra den ene yderlighed til den anden. Lige fra at vi ikke har nogle talenter blandt talentmassen til at de, der kunne brillere som dommere i det her program, selvfølgelig hverken har tid eller lyst til at medvirke.

Alle årets liveshows har været en slags foreshadowing for det, vi jo selvfølgelig burde have forventet, at vi kunne få ud af af årets "store" finale. For "X Factor" er efterhånden blevet så ligemeget, at man ikke en gang orker at prøve at gøre noget særligt ud af det sidste brag.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20220408-201905-l-1600x1066we.jpg
 Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Tina til årets "X Factor"-finale. (Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix)

Kan I huske dengang, lortet blev afholdt i Parken i København? I 2010 var finalebraget foran 40.000 veloplagte danskere. I 2021 sker det hele foran et par hundrede af slagsen i et tarveligt industrikvarter i Brøndby.

Én og kun én vinder

Det kan ikke komme som en overraskelse for nogen, at det jo naturligvis var den 16-årige Mads Moldt, der løb med årets sejr, for selvfølgelig. Altså, hallo. Det ville jo selvfølgelig ikke være første gang, at det danske "X Factor" kårede en fuldstændig idiotisk vinder, men havde fårene fra Færøerne vundet, ville intet jo have givet mening.

Fredag aften leverede de færøerske finalister det suverænt dårligste, de har formået at levere i måske hele sæsonen, men det er jo efterhånden blevet helt forbudt at sige sin mening, hvis man ikke har noget positivt at sige.

Tina har tudet over kritik om, at hun har fået beskeder fra følgere, der fortæller hende, at hun ikke hører til i "X Factor", og det er synd. Men helt ærligt: Gør hun? Omvendt kan man sige, at hun i det mindste har noget på hjerte i modsætning til Kári, der kun kan stå og smile lige så idiotisk, som coach Martin Jensen har lært ham.

Der går det galt

Et af Simon Cowells helt store spørgsmål, når han i sine hædrede "X Factor"-dage skulle sende en artist videre, var: Er der et sted til dig på markedet?

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20220408-202923-l-1600x1067we.jpg
 Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Også i denne uge var Kári i godt humør og dårlig på scenen. (Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix)

På samme måde kan vi jo spørge: Er der et sted til Tina og Kári på den danske musikscene? Medmindre Kolding Storcenter mangler nogen til at levere underholdning på store torv onsdag formiddag, så er svaret nej. Selvfølgelig er der ikke det.

Hvordan kan alle sidde i svime over at se på Tina synge "Love On Top", når det jo helt åbenlyst lyder af lort. Og hvordan kan det være, at vi skal fortsætte med at klappe af klovnen Kári, når han jo - som jeg har sagt mindst én gang tidligere - ikke når det niveau, din klasselærer i folkeskolen lagde, når han optrådte til morgensamling. Det er jo faktisk helt gennemført til grin, at Mads Moldt er oppe imod Tina og Kári finalen.

Andreas Odbjerg gæstede den store finale, og på mange måder kan vi bruge ham som et klasseeksempel på alt, hvad "X Factor" gør forkert. Han blev introduceret som "en af Danmarks største sangskrivere", men hvor ironisk er det, at Odbjerg selv fik sparket fra programmet i 2009?

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20220408-215203-l-1600x1066we.jpg
 Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

(Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix)

Måske ser vi den samme skæbne for sangtalentet Lasse Skriver, der også måtte se sig vraget til fordel for deltagere, der hverken kunne det eller det andet. Men det er jo det, der er galt med det hele.

Det er jo meningen, at "X Factor" skal skabe den stjerne, som Blachman her på målstregen håber, at Mads Moldt kan blive til, men det er aldrig, aldrig, aldrig lykkes. Det er ikke nødvendigvis deltagernes skyld. Det er TV 2's skyld. For af åbenlyse årsager er de jo skide ligeglade med deres deltagere det sekund, sæsonen er forbi. TV 2 er ikke et pladeselskab. TV 2 har ingen aktier i vinderens videre karriereforløb. Og derfor ryger vi i et limbo, hvor vi år efter år kan få lov til at sige det samme om og om igen, og det føles ærlig talt som et vaskeægte mareridt.

Og for at vende tilbage til Simon Cowells spørgsmål: Er der plads til Mads Moldt på den danske musikscene? Fandme ja. For han er fandme så pisse dygtig.

Hvis ikke noget andet, så cementerede han med sin egenproducerede finalesang sit ekstremt overlegne talent, der gør alle andre, der nogensinde har deltaget i "X Factor" til skamme.

Seks stjerner til Mads Moldt.

Og resten? Nul stjerner, luk lortet. Ses næste år.

Sponsoreret indhold