
Signe Svendsen i uheld: Må ændre koncertplaner

LÆS OGSÅ: Manager afslører: Derfor er Johnny Madsen ikke med i "Det sidste ord"
Det kan være farligt at stå i køkkenet med en nyslebet kniv.
Det kan den danske sangerinde Signe Svendsen skrive under på.
I et opslag på Instagram fortæller hun nemlig, at hun er er kommet til skade, og derfor bliver fredagens koncert i Aalborg ikke helt som planlagt.
- Jeg er gået en lille smule i stykker (slet ikke som verden er det generelt lige i dag, men aliwl), så dvs Vor Frue Kirke i Aalborg på fredag bliver en anderledes koncert end den solokoncert, I har købt billet til.
- Men jeg lover det blir ski' godt og noget anderledes, skriver hun.
Den danske sangerinde, der blev landskendt, da Rollo & King vandt Melodi Grand Prix, deler desuden et billede, hvor man kan se hendes finger, der er pakket ind i forbinding.
- Nogle spørger, hvad der er sket. Det kan siges kort: nyslebet kniv og uopmærksomhed, fulgt op af kæmpe selvhad.
- Men jeg er ok nu. Det er som det er, og ALT løser sig (ved ikke lige med USA, men ellers), skriver sangerinden.
Signe Svendsen skal spille i Vor Frue Kirke i Aalborg fredag klokken 19.30-21.00.
