Kendte17. maj 2022

Sidney Lee: Selvbruner, sexvideo og Anders And

Arkiverne på SE og HØR bugner af skæve, sjove og nogle gange triste historier om den netop afdøde realitystjerne Sidney Lee - her er nogle af de bedste minder
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til tip@seoghoer.dk

LÆS OGSÅ: Sidneys sidste interview

Man skal have levet under en sten, hvis man ikke på et tidspunkt opdagede Sidney Lee.

I hvert fald hvis du som mange af vores læsere er en "kender af god sladder".

For god sladder var netop, hvad nu afdøde Sidney Lee, 43, var verdensmester i. Kærligt, ærligt og ofte med sig selv som både case og "offer".

Danmarks første - og en af de største - realitystjerne var aldrig fedtet med at stikke til sig selv.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2022-05-17_kl._06.40.15.png
 Foto: Claus Poulsen

Sidney Lee smurte sig en gang om ugen. Foto: Claus Poulsen

For eksempel afslørede han i 2009, hvordan han forberedte den perfekte aften i byen:

- Hvis jeg skal på en date i byen eller andre ting, bruger jeg pro-tan selvbruner til kroppen.

- Det smører jeg på min overkrop fra mave til hals med en pensel. Tricket ligger i at smøre med bløde strøg og sørge for også at få det helt ud på fingrene uden det bliver klumpet.

Han gav naturligvis også svaret på, hvordan man dækker ryggen:

- Det er nemt.

- Man tager en lang pensel, så kan man nå hele vejen rundt.

Det samme lort

At Sidney Lee gerne ville fylde hele verden, lagde han heller ikke skjul på.

For eksempel da han et i et interview med SE og HØR gav Danmark og danske fans denne bredside:

- Det er sgu det samme lort, jeg har lavet 100 gange, og folk kender mig nu.

- Altså, der er meget jantelov og sådan noget.

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2022-05-17_kl._06.55.56.png
 Foto: All Over

SE og HØR kom i 2011 i besiddelse af den famøse sexvideo, hvor Sidney Lee knaldede med en bornholmsk blondine. Foto: All Over

Og skal man høres i hele verden, som Sidney rigtig gerne ville, kræver det naturligvis en sexvideo.

Sådan en var han leveringsdygtig i efter et intimt sidespring med en bornholmsk blondine.

Videoen blev optaget af Ciano fra "For lækker til love" og Carlos hans ven, som dengang var kendt fra "Paradise Hotel".

- Det er sikkert bare en video, der varer 20 sekunder eller sådan noget.

- Jeg var pisse påvirket af alt muligt, så jeg kan ikke helt huske det, men jeg tror jeg fik stoppet ham (fotografen, red.), lød det dengang fra Sidney Lee.

Reaktionen fra Sidneys daværende ekskæreste vidnede dog om, at filmen nok var en anelse mere saftig, end hvad han prøvede at gøre den til.

- Hun blev pissesur, da hun så den, indrømmede han.

kom med i Anders and

Selvironi stod nærmest skrevet på tværs af ansigtet på Sidney Lee, der i et interview med Euroman selv fordelte balancen i sit liv sådan her:

- Sidney Lee siger dumme ting og forstår ikke lige, hvad der sker omkring ham.

- Han kan ikke finde ud af, hvordan man skal begå sig i samfundet, forklarede den dengang 39-årige stjerne i interviewet.

- Tror Sidney Hassel Hansen (Sidneys oprindelige rigtige navn, red.), at jorden er flad? Eller var det for sjov?

- Selvfølgelig gør jeg ikke det, men det gør Sidney Lee. Han ved heller ikke, hvem Kongehuset er. Han tror, at prinserne hedder Larry og Jennifer.

Helt ind i den gigantiske Disney-koncern havde man da også øje for, at selvironi og "30 procents skuespil - 70 procent rigtigt" kan noget helt særligt.

I 2020 fik han derfor den store ære at blive en figur i Anders And under navnet "Slibri Lee" - i øvrigt sammen med en anden kendt dansker, "Lars Grynte Grismussen":

Sponsoreret indhold