Nyheder8. december 2009

Sidney Lee: Danmark er for lille til mig

Selvbrunercharmøren har fået blod på tanden og planlægger at blive et internationalt kendt fænomen
Sidney Lee er klar til at indtage resten af verden
Sidney Lee er klar til at indtage resten af verden
 Foto: Thomas Laursen

I knap et år har Sidney Lee hærget Danmark. Han er her, dér og alle vegne. Nu kan det store udland også godt begynde at forberede sig på Sidney-feberen, for nu vil bandana-banditten indtage hele verden.

Inspirationen fik den 30-årige linselus, da han mandag aften blev set af 1 milliard seere verden over, mens han aflyste rapperen Akons optræden på scenen i Parken.

Ingen turde aflyse

- De kunne ikke finde nogen, der ville aflyse, fordi der var kommet så mange mennesker derinde, som ville se Akon. Men så spurgte hende, der stod for arrangementet mig, om jeg ville gå på scenen og aflyse. Så sagde jeg: "Ja ja, det er jeg kold overfor", fortæller Sidney Lee til seoghør.dk.

- Så jeg gik op på scenen, og folk gik amok. Jeg sagde: "Hey hva' så? Jeg har good news og bad news". Og så fortalte jeg, at Akon var aflyst. Så var der pibekoncert - selvfølgelig - men så fik jeg lige reddet den med, at Shaggy gik på om et par minutter. Så blev de vilde igen, siger en veltilfreds Sidney Lee, som ikke havde nerver på, mens han stod på den store scene.

- Det var vildt. Det var først bagefter, jeg ligesom fattede, hvad der var sket. Det var ret vildt.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/se-og-hoer/kendte-dk09/december/sidneyleedanmarkforlilletek-jpg.jpg



- Satser du så på en international karriere nu?

- Jamen, sådan lidt. Det var fedt at være deroppe. Man kigger lige lidt til højre og ser sit ansigt på en kæmpe storskærm, og man står og snakker engelsk - det kunne jeg sgu godt lide. Altså, nu har jeg ligesom indtaget Danmark. Nu skal der ske noget. Jeg kan sagtens se mig selv i udlandet om et års tid eller sådan noget, fortæller selvbrunercharmøren, mens han får mere og mere blod på tanden.

Der er kun én Sidney Lee

- Jeg skal lave et eller andet på et tidspunkt. Jeg vil sgu godt gå internationalt. Hvor svært kan det være? Der er jo kun én Sidney Lee, og lige meget hvor jeg er, bliver folk altid sådan: "Who the fuck is that guy??". Det er vildt.

Udenlandsdrømmene er endnu ikke helt defineret, men Sidney Lee forestiller sig, at han kunne begynde med at lave TV på et internationalt plan.

- Hvorfor er Danmark ikke stort nok til Sidney Lee?

- Det er sgu det samme lort, jeg har lavet 100 gange, og folk kender mig nu. Altså, der er meget jantelov og sådan noget.

Mens Sidney Lee videreudvikler sit koncept, kan han ses og genses i "Singleliv" på Kanal 4 i løbet af hele december. Se mere om alt, hvad der er i TV på TjekTV.dk


Sponsoreret indhold