Kendte30. marts 2021

Sharon Stone snydt af plastikkirurg: Gav hende større bryster end aftalt

Den 63-årige skuespiller valgte i starten af 2000 at få lavet sine bryster større. Men det gik bestemt ikke som planlagt, afslører hun i dag
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sharon_stone.jpg
 Foto: MEGA

Det er bestemt ikke unormalt at ville gøre brug af hjælp fra en plastikkirurg, når det kommer til udseendet på ens bryster, og det var præcis, hvad den i dag 63-årige ”Basic Instinct”-skuespillerinde Sharon Stone gjorde i 2001.

Hun snakkede med plastikkirurgen om sine tanker vedrørende størrelse og udseende, men da hun, efter operationen, kunne tage bandagerne af, blev hun skræmt af synet.

- Jeg kunne se, at jeg var en hel skål større, end hvad vi havde aftalt, det var den størrelse, som lægen inden havde sagt ”passede bedre til størrelsen på mine hofter”, fortæller hun i sin nye selvbiografi ”The Beauty of Living Twice”.

En beslutning som lægen, ifølge Stone, tog på egen hånd uden at diskutere med hende inden operationen.

Da hun efterfølgende spurgte, hvorfor han havde gjort det, var svaret kort og kontant, at han ”tænkte jeg ville se bedre ud med større bryster”, skriver hun.

- Han havde simpelthen ændret min krop, uden at jeg anede det eller uden mit samtykke.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/sharon_stone.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Sharon Stone i henholdsvis 1992 (tv.) og i 2004 (th.). Foto: Ritzau Scanpix

Operationen kom i kølvandet på en anden brystoperation, hvor hun fik fjernet en række godartede tumorer, der efter hendes eget udsagn var ”gigantiske, større end mine bryster faktisk”.

Tæt på døden mere end en gang

De godartede tumorer var dog desværre langt fra den eneste sygdomsforskrækkelse, som skuespillerinden måtte lide under i 2001. Hun beskriver i sin selvbiografi, hvordan hun blev ramt af både et slagtilfælde og en hjerneblødning.

- Der var så stille i rummet. Når der er så stille, og der ikke er nogen, der løber rundt og prøver at hjælpe dig, det er der, du indser, hvor tæt døden er, og hvor seriøst alting er, fortalte hun i sin tid i et interview med Willie Geist i programmet ”Sunday Today” i forbindelse med markedsføring af hendes selvbiografi.

Stones selvbiografi ”The Beauty of Living Twice” kan købes på Amazon fra tirsdag.

Sponsoreret indhold