Kendte 2. januar 2020

Sharon Stone smidt af dating-app

Skuespilleren Sharon Stone er blevet blokeret fra dating-app'en Bumble.
Foto: All Over Press

Det er ikke altid lige nemt at finde kærligheden, og for den 62-årige skuespiller Sharon Stone har det været lidt sværere at møde prinsen på den hvide hest.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Hun havde ellers oprettet en profil på dating-app'en Bumble og glædede sig til at prøve lykken, men hun var blevet blokeret fra at bruge den.

– Hey @bumble, er det grund til udelukkelse at være mig?, spurgte Sharon Stone på twitter, da hun ikke kunne bruge sin profil.

– Jeg gik på @Bumble-datingsiden, og de havde lukket min konto. Nogle brugere troede ikke på det var mig, skrev hun.

Og det var netop grunden. Mange havde anmeldt hendes profil for at være falsk, og dermed var den blevet lukket ned.

Men det var rent faktisk Sharon Stone, og Bumble har nu ladet skuespilleren vende tilbage til den store datingverden.

Sharon Stone har været gift to gange før: Med Michael Greenburg fra 1984 til 1987 og med Phil Bronstein fra 1998 til 2004. Hun har tre børn i alderen 13,14 og 19 år.

Sponsoreret indhold