Kendte4. august 2021

"Sex and the City"-stjerne John Corbett gift i al hemmelighed

John Corbett, som "Sex and the City"-fans nok vil kende som Aidan Shaw, blev sidste år gift efter 20 år sammen med sin kæreste
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20130919-182915-8_19mb.jpg
 Foto: Hbo Films/Album/Ritzau Scanpix

Efter næsten 20 års parforhold har skuespilleren John Corbett "put a ring on" sin kæreste Bo Derek.

Det er i tv-programmet "The Talk", at den 60-årige skuespiller afslører den glædelige nyhed.

- Omkring jul blev Bo og jeg gift, fortæller han begejstret via et videolink, hvor han også viser sin vielsesring frem.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/wennphotosthree200909.jpg
 Foto: MEGA

John Corbett har dannet par med skuespilleren Bo Derek, 64, i over 20 år - nu er de mand og kone. Foto: MEGA

- Efter 20 år besluttede vi os for at blive gift. Vi ville ikke have, at 2020 blev det år, hvor alle så tilbage og hadede det. Lad os få noget rart ud af det, forklarer han om, hvorfor de blev gift netop da.

Parret mødte hinanden tilbage i 2002, da hans ven agerede Kirsten Giftekniv. De to skuespillere har ikke nogen børn.

Sponsoreret indhold