
Sendt på kostskole: Nicholas er begyndt på Herlufsholm

LÆS OGSÅ: Bendtners Sus-tatoverings skjulte hyldest
Det var en stolt Caroline Fleming og en lige så stolt Nicklas Bendtner, der forleden tog afsked med deres søn.
For da sommerferien var slut, iførte deres søn Nicholas sig Herlufholms skoleuniform for at tage hul på et liv på den skandaleramte skole.
- Jeg er så stolt af dig, skrev Bendtner på de sociale medier med et billede af sig selv om sønnen i uniformen.
Selv har han gået i skole på Amager, mens Caroline Fleming gik på kostskolen, der har været så skandaleramt, at kong Frederik og dronning Mary trak kronprins Christian ud af skolen, da der ikke skete de ønskede fremskridt.
Caroline har dog et specielt forhold til kostskoler. Da hendes ældste børns far, Rory Fleming, ville sende børnene på en engelsk kostskole som seksårige, trak hun stikket til deres ægteskab.
- Mine børn skal ikke på kostskole foreløbig, udtalte hun som understregning af hendes modvilje mod at sende så små poder af sted til et liv uden deres forældre.
Men nu hvor Nicholas er blevet 14 år, er tiden altså kommet til, at han skal klare sig uden mor.


De mange skandaler
Herlufsholm har om nogen haft sin andel af skandaler de seneste år.
En dokumentar sendt på TV2 i maj 2022 afdækkede en kultur præget af grov mobning, vold og seksuelle krænkelser blandt elever – baseret på vidnesbyrd fra op mod 50 tidligere elever. Efter dokumentaren blev skolens rektor afskediget, og de omstridte traditioner – blandt andet prefektsystemet – blev afskaffet.
Kort efter trådte hele skolens bestyrelse tilbage, men elitens skole fik endnu et stød, da Frederik og Mary valgte at udmelde kronprins Christian fra Herlufsholm.