RealityI går

Caroline Fleming løfter sløret: Det handler nyt tv-program om

I tv-serien ”Caroline & Dr. Kølle” kommer seerne ifølge tv-baronessen helt tæt på hendes liv og parrets åbning af egen plastikklinik
Caroline Fleming og kæresten Frederik Kølle har fået deres egen serie på Viaplay.
Caroline Fleming og kæresten Frederik Kølle har fået deres egen serie på Viaplay.
 Foto: © Gregers Overvad

LÆS OGSÅ: Midt i krisen: Caroline Fleming hygger med sønnen

Født som baronesse, kendt som tv-personlighed og forfatter. Sådan præsenteres Caroline Fleming i traileren til det nye program om hendes liv med kæreste og plastikkirurg Frederik Kølle.

”Caroline & Dr. Kølle” hedder den, og her følger man parret i åbningen af deres egen klinik.

I programmet kommer man blandt andet tæt på den øjenlågsoperation, tv-baronessen selv har fået foretaget med kæresten bag kniven. Her fik tv-baronessen fjernet over to centimeter hud per øje.

I serien remser Caroline op, hvad hun blandt andet balancerer med: Tre børn til, to hunde, ADHD og OCD, lyder det i traileren, der torsdag blev vist til Viaplays præsentation af efterårets programmer.

Også Carolines yngste søn, Nicholas, er med i programmet, der dog især fokuserer på skønhedsklinikken og Frederik Kølles – ifølge Caroline – livsændrende operationer.

- Vi oplever folk, der kommer ind, som er ulykkelige af en eller anden årsag, og de får lavet om, og mange af dem føler, de har fået et nyt liv.

Hun fortæller i øvrigt, at det er ”ganske vidunderligt” både at være kolleger og kærester med plastikkirurgen, nu hvor de har mødt hinanden sent i livet.

Caroline Fleming, sønnen Nicholas, svigersønnens søn og svigersønnen stillede op til foto på familiesøndag.
Caroline Fleming, sønnen Nicholas (som hun har sammen med eks Nicklas Bendtner), svigersønnen og hans lillebror stillede op til foto på familiesøndag.
 Foto: Lars H. Laursen

- Vi har jo ikke haft 25 år og masser af børn, så det er dejligt, at vi kan bruge rigtig meget tid sammen.

- Det er også dejligt, fordi vi laver meget forskellige ting, tilføjer Frederik Kølle.

Det er ham, der bestemmer på syvende sal og Caroline, der bestemmer i stueetage, lyder det.

At tv-baronessen har fart på og lever meget i overhalingsbanen, er ikke noget, han har svært ved at følge med i.

- Jeg synes, vi gør det godt sammen, og jeg synes, at vores liv både i hastighed, og hvad vi kan lide, passer rigtig godt.

”Caroline & Dr. Kølle” får premiere på Viaplay i efteråret, men dækker næppe milliontabet i klinikken.

Læs mere om det herunder:

Se alle billederne fra Viaplays efterårspræsentation her:

Efterårspræsentation hos Viaplay

Sponsoreret indhold