Kendte26. januar 2021

Selvom HBO afviser: Stadig håb om "Harry Potter"-serie

Rygter om en kommende "Harry Potter"-serie har fået HBO til afvise, men flere amerikanske medier holder fast i, at der altså er en serie på vej
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/20110812-054450-ry_24mb.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Nej, der kommer ingen ny "Harry Potter"-serie. Sådan lyder det fra HBO efter nyheden om, at streamingtjenesten arbejder på en tv-serie om den populære troldmand.

Mandag kunne branchemagasinet The Hollywood Reporter ellers eksklusivt melde ud, at streamingtjenesten HBO Max sammen med filmselskabet Warner Bros. var gået i gang med at arbejde på at udvikle en serie om "Harry Potter".

Nu har både HBO og Warner Bros. dog meldt ud, at det passer bestemt ikke.

- Der er ingen "Harry Potter"-serie i udvikling hos hverken studiet eller på streamingplatformen, lyder det i en officiel udtalelse.

Der er stadig håb

Men rygterne om en live-action-serie om Hogwarts og Harry Potter er bestemt ikke helt døde endnu.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/20110811-140841-ry_13mb.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Fans krydser stadig fingre for, at en tv-serie om Harry Potter er på vej (Foto: MEGA)

Variety melder nemlig ud, at de gennem flere kilder kan bekræfte, at der rent faktisk bliver arbejdet på en HP-serie.

- Flere kilder har bekræftet, at projektet er i sine meget tidlige stadier.

Mandag lød det, at man lige nu er i fuld gang med at finde de helt rigtige manuskriptforfattere til serien, ligesom man også diskuterer muligheder og idéer i forbindelse med, hvor historien skal finde sted, og hvilken del af "Harry Potter"-universet, der skal fokuseres på.

Sponsoreret indhold