Kendte22. december 2021

”Selling Sunset” sæson 5 endelig i hus: Her er alle detaljerne

Det er kun få dage siden, flere af stjernerne i Netflix-hittet kunne afsløre, at alle optagelserne til den kommende sæson var i hus – og meget tyder allerede på, den vil blive fyldt med drama og intriger
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det er kun en måned siden, den fjerde sæson af Netflix-serien ”Selling Sunset” fik premiere hos streaminggiganten.

En sæson der sluttede lige så dramafyldt, som den startede, med den 33-årige Christine Quinn, der formåede at skabe intriger blandt alle sine kollegaer hos The Oppenheim Group.

Nu er alle optagelserne til den kommende femte sæson ligeledes i hus – det kunne flere af stjernerne for få dage siden bekræfte på Instagram.

Artiklen fortsætter under opslaget

Og meget tyder allerede på, at den også vil være spækket med drama, kærlighed, brud og ikke mindst vanvittige skænderier.

Blomstrende kærlighed

Én ting er i hvert fald meget sikker, og det er, at den femte sæson i høj grad vil handle om kærligheden mellem den 40-årige Chrishell Stause og hendes ene chef, den 44-årige Jason Oppenheim.

Kærligheden mellem dem voksede allerede i den fjerde sæson, selvom der ikke blev sat ord på den. Flere af de andre medvirkende i realityserien kunne i hvert fald ad flere omgange kommentere på det nye venskab mellem de to.

Parret bekræftede deres romance i sommer. Men tidligere på ugen stod det klart, at Stause og Oppenheim efter et halvt års forhold har valgt at gå hver til sit.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega775189_010.jpg
 Foto: Netflix

Chrishell Stause og Jason Oppenheim har nydt de sidste seks måneder sammen. Men nu er kærligheden brast. Foto: MEGA

Bruddet vil dog umiddelbart ikke blive vist i den femte sæson.

Et brudt venskab

I slutningen af den fjerde sæson stod det klart, at den 33-årige Christine Quinn ikke længere havde mange veninder tilbage hos The Oppenheim Group, og Heather Rae Young fortæller på et tidspunkt, at hun ikke ønsker at invitere sin tidligere veninde til sit bryllup.

Fans har allerede spekuleret i, om Christine Quinn overhovedet er med i den femte sæson, efter hun ikke er synligt til stede på flere af de billeder, som de andre medvirkende allerede har delt.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/sellingsunset_season4_episode3_00_17_59_20_r.jpg
 Foto: Netflix

Christine Quinn blev tidligere på året mor for første gang, da hun fødte sønnen Christian. Foto: Netflix

Selv maner hun det til jorden.

- Jeg er så træt af at skulle sige det. Men jeg er med i hvert eneste afsnit i den fjerde sæson, og det samme gælder for den femte. Pigerne vil bare ikke have mig med på billederne, lyder hendes forklaring blandt andet.

Hvornår har den premiere?

Netflix har endnu ikke afsløret, hvornår den femte sæson vil få premiere, men det kunne meget nemt ske, at den snart lander.

Det samme skete med den anden og tredje sæson, som deltagerne også filmede lige efter hinanden.

Kommer de nye til at være med?

I den fjerde sæson kom to nye kvinder til kontoret – Vanessa og Emma. Begge vil også være med i den femte og kommende sæson, men det vides endnu ikke, hvilke roller de vil få på kontoret.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/ss_s4_unit_03061r_r.jpg
 Foto: Netflix

Emma Hernan, Chrishell Stause, Mary Fitzgerald, Amanza Smith, Maya Vander og Davina Potra er alle umiddelbart med i den nye kommende sæson, hvor altså også Christine Quinn deltager. Foto: Netflix

Emma blev ansat, da Christine Quinn gik på barsel. Christine er dog vendt tilbage, men Emma har altså fortsat en plads på kontoret.

Et helt nyt kontor

Til den sidste store fest i sæson fire, gør Oppenheim-brødrene det klart, at de åbner et nyt kontor, der ligeledes får sin egen realityserie på Netflix.

”Selling the OC” vil få premiere for første gang i løbet af det nye år, og også her tyder meget på, at der vil drama – både blandt de nye ansatte, men også med de originale ”Selling Sunset”-stjerner, der ikke virkede videre begejstrede for konkurrencen.

Sponsoreret indhold