Kendte24. april 2022

”Selling Sunset”-babe Emma Hernan med overraskende Ben Affleck-afsløring

Den 30-årige ejendomsmægler og Netflix-stjerne Emma Hernan afslører, at hun meget vel kunne have været kommet i vejen for det kommende ægteskab mellem Ben Affleck og Jennifer Lopez
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/emma_hernan.jpg
 Foto: MEGA

Lykken var stor for fans af skuespiller Ben Affleck og Jennifer Lopez, da det i starten af sidste år stod klart, at de to endnu en gang havde valgt at lade romancen spire mellem dem.

Siden er parret da også for nylig blevet forlovet, men nu viser det sig, at der reelt var en chance for, at det aldrig var sket.

Eller i hvert fald muligvis ikke endnu.

Nu viser det sig nemlig, at den 30-årige Netflix-stjerne Emma Hernan, der lige nu er aktuel i den femte og nyeste sæson af realityhittet ”Selling Sunset” ad flere omgange blev inviteret ud af Affleck, 49.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega838624_002.jpg
 Foto: MEGA

Foto: MEGA

Det afslører hun overfor ejendomsmægler- og Netflix-kollegaen Chrishell Stause.

– Altså jeg har da været på Raya (en datingapp for kendisser, red.), lyder det indledende fra Hernan, da hun bliver spurgt ind til, hvordan det går med datinglivet.

Og det var her, hun ’stødte’ ind i Ben Affleck, der i sandhed ønskede at lære den blonde skønhed bedre at kende.

– Vi har begge en tilknytning til Boston, så det var ligesom det, han brugte som sin åbning, fortæller hun videre til en tydeligt ganske interesseret Stause.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/ben_affleck_og_emma_hernan.jpg
 Foto: MEGA

Foto: MEGA

– Og så endte han med at spørge, om vi skulle drikke kaffe et par gange, men jeg endte med ikke at tage af sted, og det var faktisk lige inden, at Bennifer blev en ting, afslører hun.

Ben Affleck begyndte at genoptage kontakten til sin tidligere forlovede, Jennifer Lopez i februar sidste år, og kort tid efter, valgte hun at gå fra sin egen forlovede, Alex Rodriguez.

Siden genfandt parret for alvor kærligheden, så kontakten til Netflix-stjernen må altså alt andet lige have fundet sted i starten af 2021.

Hvorfor hun aldrig tog afsted på daten, afslører hun dog ikke.

Sponsoreret indhold