Kendte17. november 2020

Sean Connery levede 007-livet: Dansk elskerinde

Helle Byrn fortalte hele verden om sine hede stunder med den ellers gifte skotte.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/connery_6.jpg
 (Foto: MEGA)

Det skulle egentlig bare have været et interview, som den danske indretningsarkitekt og freelancejournalist Helle Byrn skulle lave med Sean Connery.

Men samtalen var dårligt nok startet, før den var flyttet over i danskerens seng i hendes hjem i spanske Marbella.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/connery_1.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

I sydspanske Marbella, hvor de begge boede, mødte Helle Byrn den verdensberømte Bond-skuespiller, og det blev lynhurtigt til et hedt bekendtskab. (Foto: Ritzau Scanpix)

– Sean er en dejlig, lidenskabelig mand. Han trak mig ned i sengen i en hed omfavnelse. Og vi gled begge over i en anden verden. Han er virkelig en mand af format. Hans øjne og hans smil kan få lige, hvad de vil, lød det i Byrns dagbog fra 1996, som SE og HØR bragte året efter, da danskeren var blevet forladt af charmøren.

Utålmodigt strittende

Igennem et stykke tid mødtes de om eftermiddagen, efter Sean havde spillet golf.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/connery_3.jpg
 (Foto: Aller Media)

SE og HØR kunne i 1997 fortælle historien om den danske elskerinde, som også endte på forsiden af britiske News of the World. (Foto: Aller Media)

Men en dag blev det hele for meget for begge parter. Bond-helten havde nemlig ikke tålmodighed til at vente på, at Helle Byrns datter faldt i søvn, før han kunne komme i gang med sit forehavende.

– Det ville han ikke – han rejste sig. ALT strittede på ham. Han er imponerende viril, skrev Helle Byrn om sin elsker, der dengang var i midten af 60’erne.

24 år efter det første hede møde har Helle Byrn ikke lyst til at fortælle mere om den berømte scoring, fortæller hun SE og HØR.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/connery_2.jpg
 (Foto: Aller Media)

Helle afslørede saftige detaljer omkring forholdet til 007 i sin dagbog. (Foto: Aller Media)

Hun koncentrerer sig i stedet om at drive en anerkendt designskole lidt nord for Marbella, hvor Connery indyndede sig hos hende.

Trofast kone

Den 23 år yngre dansker var dengang single, men det var Sean Connery bestemt ikke.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/connery_5.jpg
 (Foto: MEGA)

Det er 50 år siden, at Sean Connery mødte sin nu 91-årige fransk-marokkanske kone, Micheline Roquebrune.
Før da havde han i 11 år været gift med skuespiller-kollegaen Diane Cilento. (Foto: MEGA)

I 1970 mødte han Micheline Roquebrune i forbindelse med en golfturnering, og parret giftede sig fem år senere. Ægteskabet holdt helt, til døden dem skilte i sidste uge, men det var ikke uden bump på vejen.

Ud over affæren med Helle Byrn, som endte på alverdens forsider, var det også velkendt, at Connery i slutningen af 80’erne mødte sangeren Lynsey de Paul til en fest, hvor fru Connery også var med.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/connery.jpg
 (Foto: MEGA)

Sangeren Lynsey de Paul fortalte offentligheden om den romance, hun havde haft med Connery efter et cocktailparty, hvor fru Connery også var blandt gæsterne. (Foto: MEGA)

I et stykke tid var den veldrejede musiker og macho-skuespilleren sengepartnere, når Micheline kiggede væk.

Nu bliver Roquebrune betalt tilbage for sin trofasthed. Det vurderes, at Sean Connery var milliardær ved sin død.

Sponsoreret indhold