Kendte9. maj 2022

Se videoen: Hilaria Baldwin afslører køn på kommende barn

Skuespiller Alec Baldwin bliver meget snart far for ottende gang, når hans hustru Hilaria Baldwin nedkommer med deres syvende barn
https://imgix.seoghoer.dk/alec_baldwin_og_hilaria_baldwin.jpg
 Foto: MEGA

Snart melder endnu en lille en sin ankomst og bliver en del af familien Baldwin.

I slutningen af marts kunne skuespiller Alec Baldwin nemlig afsløre, at han og hustruen, Hilaria på glædelig vis venter sig deres syvende barn, mens det er hans ottende.

Og nu er der endnu en gang glædelige nyheder fra familien, der kan fortælle, om det er en lille dreng eller pige, der gemmer sig i maven.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/alec_baldwin_og_hilaria_baldwin_2.jpg
 Foto: MEGA

Hilaria og Alec Baldwin har været gift siden 2012. Foto: MEGA

Det kunne Hilaria fortælle med en sød video på sin Instagram-profil, hvor både Alec, hende selv og deres børn fortæller om alt det, de ønsker for deres kommende søskende.

– Jeg har altid syntes, at det var sjovt og betydningsfuldt at finde ud af, hvilket køn babyen har, men som jeg bliver ældre og klogere, så ville jeg gerne gøre det lidt anderledes denne gang, indleder hun et længere skriv.

– For, hvad vil sikre, at vores barn bliver en hel og omsorgsfuld person? Hvad er det, der betyder noget? Hvad er det, der gøre, at den føler sig set, fri og stolt? Måske er det ikke noget, vi kan definere. Vi kan kun guide, opfordre, lytte og dele vores erfaring, skriver hun videre til videoen, hvor hele familien sender gode råd afsted mod den lille ny.

Til allersidst kan familien desuden afsløre, at det er en lille pige, som parret venter.

Artiklen fortsætter under videoen

Udover den lille ny datter, så er parret i forvejen forældre til døtrene Carmen på otte og Maria Lucia på 14 måneder, som de fik ved hjælp af en rugemor, mens de har sønnerne Rafael på seks, Leonardo på fem, Romeo på tre og Eduardo på 19 måneder.

Alec Baldwin er desuden far til datteren Ireland Baldwin på 26.

Sponsoreret indhold