Kendte2. juni 2015

Se videoen: Er dette enhver bilists værste mareridt?

En mandlig bilist i Australien oplevede for nyligt noget af et mareridt, da han kom kørende på en øde vej midt om natten – en uhyggelig hætteklædt mand midt på vejen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mand_paa_vej.jpg
 YouTube

Er du én af dem, der hader at køre alene på en øde vej midt om natten, får du nok ikke mere lyst efter at have læst denne historie og set denne video.

Den lidt uhyggelige historie fandt sted natten til søndag på en øde vej ved Cessnock i New South Wales i Australien.

Her kom en bilist ved navn Peter kørende på den øde og mørke vej, da han spottede et mærkeligt og lidt uhyggeligt syn: En hætteklædt mand, som stod som forstenet midt på vejen.

Bilisten Peter besluttede sig for at sænke farten, for at undersøge om den mystiske hætteklædte mand havde brug for hjælp. Men da bilisten nærmede sig, forsøgte den hætteklædte mand – ifølge bilisten – at bryde ind i bilen.

Derfor tog bilisten benene på nakken og forlod stedet i al hast, og siden er videoen blevet kommenteret flittigt 'down under'. Nogle mener, at dette er en "bilists værste mareridt", mens andre maner til ro og siger, at "det da bare er en mand på vejen". Hvad mener du? Deltag i debeatten på SE og HØRs Facebook-side.

Politiet oplyser til australske medier, at de nu er ved at undersøge den mærkværdige og uhyggelige sag. Det er derfor ikke til at vide, hvorfor den hætteklædte mand stod på vejen midt om natten – eller om han havde tænkt sig at bryde ind i bilen.

Du kan se videoen, som bilisten optog med kameraet i sin forrude, her:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Sponsoreret indhold