Kendte4. september 2023

Se hendes frække ansøgning: Sandra svarer på Lars von Triers kontaktannonce

Performancekunstner, forfatter og tidligere model, Sandra Soliman, håber på at kunne blive ”reddet” af den 67-årige anerkendte instruktør Lars von Trier
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
SE og HØR gør opmærksom på, at videoen indeholder nøgenhed. Performancekunstner, forfatter og tidligere model, Sandra Soliman, håber på at kunne blive ”reddet” af den 67-årige anerkendte instruktør Lars von Trier
 Video: Vimeo: Bram van Acker

”Kære Lars, denne kvinde vil bare gerne være din kæreste.”

Sådan indledes videoansøgningen fra Sandra Soliman, der offentligt har svaret på den danske filminstruktør Lars von Triers jagt på en kombineret kæreste og kreativ inspirationskilde – en såkaldt ”muse” – som han indledte i august.

Det var ikke kun herhjemme, at den særprægede kontaktannonce fra ”Riget”-skaberen, der vakte opsigt.

Også i udlandet, hvor von Trier jo som bekendt gennem adskillige år har være elsket og respekteret for film som ”Melancholia”, ”Dancer in the Dark” og ”Dogville”, har hans søgen efter en kæreste og muse trukket overskrifter.

I annoncen efterlyste han selskab, efter han først havde opremset nogle af de helbredsmæssige udfordringer, som han gennem de seneste år har kæmpet med.

– På trods af alt klynk vil jeg til hver en tid påstå, at jeg på en god dag i det rette selskab ender med at kunne udgøre en ganske munter partner.

Og det er altså denne partner, som unge Sandra meget gerne vil være.

– Sandra er på randen til hjemløshed, og hun lever hver dag som kuffertrejsende, og hun lever af performances. Hendes forfatterskab blander virkelighed og fiktion, og hun har en bog på vej, der udkommer til foråret, lyder det i omtalen af hendes ansøgning.

– Hun håber, at Lars kan redde hende, og hun vil derimod kunne gengælde det ved at berige hans liv både kunstnerisk og åndeligt, lyder det fortsat.

Du kan se Sandras henvendelse til den danske stjerneinstruktør i toppen af denne artikel - SE og HØR gør opmærksom på, at den indeholder scener med nøgenhed.

Jeg er smidig og formbar

I videoansøgningen – skabt af en hollandsk dokumentarist, lyder det – møder vi den unge Soliman, der netop har slået op med manden bag kameraet.

Hun vil nemlig kun have Lars von Trier.

Vi ser i videoens scener, hvordan hun opholder sig på togstationer, falder i søvn på en bænk med en flaske under armen, og skændes med (eks)kæresten i køkkenet:

– Vælg mig, jeg er smidig og formbar, lyder det fra Sandra Soliman i videoen, som da også røber, hvordan den progressive kunstner ser ud uden en trevl på kroppen.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-09-04/untitled-design-63_0.png
Er det den unge Sandra, der bliver Lars von Triers nye kæreste og kreative inspirationskilde?
 Foto: Vimeo, Hanne Juul

Det er selvfølgelig nærliggende også at spekulere i smukke Sandras motiver. Er man ung, lovende og ambitiøs kunstner, er den 67-årige danske filmskaber måske ikke den værste, man kan blive taget under vingerne hos.

Og Soliman forsøger da også med stor iver at ramme Lars von Triers efterhånden verdensberømte dystre og knastørre humor med sin ansøgning.

For eksempel med replikkerne som "Jeg tror på Gud, selvom jeg tror på, at Gud er et røvhul", og "jeg drømmer om at blive valgt ind i politik, så jeg kan udvise alle, der ligner mine forældre - inklusiv mig selv".

– Det er så tydeligt, hvem i kommentarerne der har set en hel LVT-film (Lars von Trier red.) færdig, skriver en af hendes følgere under videoen, hvortil kvikke Sandra er hurtig med en reference til danskerens store katalog.

– Hvorfor er der nøgenhed? Okay, lad os sætte os ned og se ”Nymphomaniac”, svarer hun.

Det er endnu uvist, hvordan Lars von Trier forholder sig til den friske ansøgning. Men hans mailadresse, hvori kæresteansøgningerne gerne skulle lande, er lukket pr. 30. august, så det er under alle omstændigheder ikke længere muligt at melde sig som kandidat.

Sponsoreret indhold