Kendte 11. januar

Se det søde foto: Annemette Voss viser datteren frem for første gang

Bagedronningen viser sin nyfødte datter Rita frem for sine følgere på Instagram
Annemette Voss' nyfødte datter har fået navnet Rita Lucia Fridthjof.
Annemette Voss' nyfødte datter har fået navnet Rita Lucia Fridthjof.
Foto: Lars H. Laursen

Den står i den grad på ren babylykke hjemme hos Annemette Voss og gemalen Micky.

Tidligere på ugen blev de to nemlig forældre til deres andet fælles barn, “Bagedysten”-darlingens fjerde, da lille Rita kom til verden.

Og nu viser “Den store bagedyst”-vinderen endelig det lille vidunder frem:

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

– Hun er blevet ammet, puttet og pakket og er nu 100 % klar til at komme hjem. Jeg forstår stadig ikke rigtig, hun er vores, lyder det i teksten til fotoet af den lille ny.

Annemette Voss har tidligere beskrevet fødslen som magisk, men hun og lille Rita måtte efterfølgende indlægges til observation, fordi kagedronningen kunne have smittet sin datter med nogle bakterier under fødslen.

Heldigvis lader det til, at antibiotika er vejen frem, for den lille familie er i hvert fald taget hjem fra hospitalet.

Annemette Voss har i forvejen Hugo-Sander og Ferdinand med sin eksmand Thomas Voss samt sønnen Luca med sin Micky Fridthjof, som også er far til det seneste skud på babystammen.

Sponsoreret indhold