Kendte30. august 2022

Se den søde video: Sådan afslørede influencer Isabella Alberte graviditet

Det er mindre end et døgn siden, influenceren Isabella Alberte Hedeager kunne afsløre, at hun og kæresten Simon udvider familien med et nyt medlem
Isabella Alberte Hedeager og Svend Aage
Isabella Alberte Hedeager bliver snart mor for første gang.
 Foto: Morten Mejnecke

Der var muligvis ikke et øje tørt, blandt den garvede influencer Isabella Alberte Hedeagers mere end 112.000 følgere på Instagram, da hun mandag afslørede, hun gemmer på en sød hemmelighed.

Hun og kæresten, Simon Wittrup skal nemlig være forældre sammen for første gang.

– En lillebitte pissemyre flytter ind til foråret, skrev hun kort til billedet, der viste hende sammen med kæresten og hendes 97-årige morfar, Moffe samt hunden Gaia stråle af lykke.

Billedet af den smilende lille familie er dog langt fra det eneste, som influenceren har valgt at dele med sine mange følgere.

Tirsdag eftermiddag besluttede hun nemlig at vise, hvordan hun og kæresten besluttede at overbringe de store nyheder til husets ældste beboer.

I videoen ses det, hvordan hun fint sætter en stork, der har en lille pose i næbet, ude foran sin morfars dør, inden hun banker på.

I posen gemmer der sig et lille brev med et fint rim, hvor hun afslører, at hun gemmer på en tidlig fødselsdagsgave.

- (…) Og den vokser inde i Isabellas mave, læser Moffe højt, da det går op for ham præcis, hvilken type gave det er, der er tale om.

Artiklen fortsætter under videoen

De glædelige nyheder kommer i kølvandet på, Isabella i slutningen af sidste år kunne ærligt fortælle, hvordan hun og kæresten stod ved en svær skillevej, da de ikke kunne komme til enighed om, hvorvidt de ønskede at skabe en familie.

Det er der dog siden kommet svar på, og til foråret bliver det altså ikke kun med sit barnebarn, at Moffe kommer til at bo, men også med sit oldebarn.

Sponsoreret indhold