Kendte29. august 2022

Influencer Isabella Alberte og kæresten deler stor nyhed: Skal være forældre

Hun blev kendt for at være flyttet ind sammen med sin i dag 97-årige morfar – og nu flytter der snart endnu et medlem ind i den lille husstand
Isabella Alberte Hedeager og Svend Aage
Isabella Alberte Hedager flyttede som 25-årig sammen med sin 66 år ældre morfar, Svend Aage. Nu udvider hun snart familien med endnu et medlem.
 Foto: Morten Mejnecke

Mandag eftermiddag kunne den flittigt fulgte influencer Isabella Alberte Hedeager og kæresten, Simon Witrup dele en ganske stor nyhed.

De to skal nemlig være forældre sammen for første gang.

- En lillebitte pissemyre flytter ind til foråret, skriver hun kort til billedet, der viser hele den lille familie, der består af Isabella, Simon hendes 97-årige morfar og hunden Gaia, stråle af lykke.

Artiklen fortsætter under opslaget

De glædelige nyheder kommer i kølvandet på, at Isabella i slutningen af december kunne afsløre, at hun og kæresten efter deres tre års forhold stod ved en ganske svær skillevej.

Simon vidste nemlig ikke, hvorvidt han ønskede at få børn, mens det var noget, Isabella åbent kunne fortælle, hun drømte om.

- Ingen skal overtales til at få børn, og ingen skal overtales til ikke at få børn. Vi elsker stadig hinanden højt, så nu mærker vi efter, om den største kærlighedserklæring bliver at sætte hinanden fri eller om det rigtige er at starte en familie sammen, skrev hun blandt andet i et længere opslag på sin Instagram-profil.

Siden fandt de to dog deres vej tilbage til hinanden, og nu er det altså officielt, at den lille familie til næste år bliver et medlem rigere.

Sponsoreret indhold